Gå til hovedindhold

Kassø

Området omkring Kassø har gennem en årrække tiltrukket en række erhvervsinteresser, herunder datacentre, VE-anlæg, BESS-anlæg og PtX-udviklere. I de seneste år er interessen intensiveret, særligt drevet af PtX-udviklere og interesserne i området omkring Kassø Transformatorstation er omfattende og giver mulighed for udvikling af et større erhvervsområde med fokus på grøn omstilling og vækst. På denne baggrund har kommunen igangsat udarbejdelsen af en Helhedsplan for området omkring Kassø Transformatorstation.

22. okt. 2025
  • Tegnsprog

Indhold

    Det forventes således, at helhedsplanen vil søge at fremme grøn erhvervsudvikling i området med et særligt fokus på samarbejde og sektorkobling mellem forskellige industrier og aktører, der etablerer sig i området, således restprodukter og ressourcer udnyttes bedst muligt, fx overskudsvarme fra en virksomhed kan anvendes til opvarmning af andre og/eller fjernvarme. 

    Området i Kassø er derudover netop blevet udpeget som en af Danmarks 11 nye industriparker. Udpegningen betyder bl.a., at de produktionsvirksomheder, der etablerer sig i industriparken, automatisk vil få adgang til One stop shoppen for produktionsvirksomheder i Erhvervsstyrelsen. I One stop shoppen får virksomhederne bl.a. en fast kontaktperson, der hjælper dem igennem de forskellige godkendelser på tværs af myndigheder, adgang til et fast track-spor med fastsatte sagsbehandlingslofter for myndighedsgodkendelser, vejledning om EU-regulering og én samlet procesplan med milepæle for de enkelte tilladelser.

    Oversigtskort

    Kassø

    Arealnr. Samlet areal Pris Lokalplan

    Kassøvej

    ca. 147.500 m2

    min. 125 kr./m2 + moms.
    Pris ekskl. tilslutningsbidrag

    Se lokalplan 125

     

    Alle priserne tillægges moms. Ud over salgsprisen betaler køber handelsomkostninger, tilslutningsbidrag til kloak, varme, el og vandforsyning i henhold til vedtægter/takstblade mv. samt udgifter til landinspektør.

    Hvis Arwos skal aftage både regn- og spildevand fra ejendommen, skal der betales fuld kloaktilslutningsafgift til Arwos. Kloaktilslutningsbidraget beregnes med 64.896 kr. + moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal (2025 takster). Hvis Arwos kun skal aftage spildevand og ikke regnvand fra ejendommen, skal der kun betales tilslutningsafgift til kloak til Arwos. Kloaktilslutningsbidraget alene for afledning af spildevand beregnes med 39.938 kr. + moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal (2025 takster).

    Ny bebyggelse har ikke tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning

    For tilslutningsbidrag til vand, el og varme se oplysninger i yderligere informationer her på siden.

    Det er tilladt for virksomhederne at videresælge et areal i ubebygget stand og kommunen har lempet kravet til bebyggelsesprocent ved opførelse af kritisk infrastruktur indenfor transportbranchen jævnfør generelle salgsbetingelser for salg af kommunens erhvervsgrunde og storparceller, gældende fra den 10. juni 2024.

    Plan, Teknik & Miljø

    Ellen Kankelborg

    Erhvervskonsulent

    I er velkommen til at kontakte Ellen Kankelborg for yderligere oplysninger og rekvirering af salgsmateriale m.v. 

    Telefon: 7376 7010

    E-mail: eka@aabenraa.dk