Gå til hovedindhold

Nye udbud af erhvervsarealer

Offentlige udbud af erhvervsarealer.
Her kan du se de nye udbud af erhvervsarealer i Aabenraa Kommune. Du har mulighed for at tilmelde dig ”abonnér” funktionen – så får du automatisk besked, når der tilføjes nyt på siden.

  • Tegnsprog

Indhold

    Offentligt udbud af erhvervsareal på Stegholt i Aabenraa til brug for opførelse af anlæg til offentlige forsyningsformål

    Aabenraa Kommune udbyder matr. nr. 3361 Aabenraa – Stegholt 26-28, 6200 Aabenraa – med et grundareal på 3.547 m2 - offentligt til salg for en mindstepris på 736.000 kr.

    Stegholt 26-28 er omfattet af Lokalplan M40, der udlægger arealet til offentlige forsyningsformål, såsom rensningsanlæg, elforsyning, varmeforsyning og lign.

    Der er opført 3 bygninger på i alt 217 m2 på matr. nr. 3361 Aabenraa. Bygningerne er beliggende på lejet grund og Aabenraa Kommune opsiger grundlejemålet med lejer med 6 måneders varsel ved salg. Køber sørger selv for eventuel nedrivning af bygninger.

    Region Syddanmark har kortlagt dele af matriklen på Vidensniveau 2, da der er dokumentation for forurening på arealet, da det har været tidligere losseplads.

    Ud over købesummen betaler køber selv for eventuel tilslutning til forsyningsselskaber samt alle omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af aftalen, herunder udgifter til rådgiver/advokat til udarbejdelse og tinglysning af skøde. Køber betaler tillige alle registreringsafgifter i forbindelse med tinglysning.

    Salget er omfattet af Aabenraa Kommunes generelle salgsbetingelser for salg af erhvervsjord – gældende fra den 10. juni 2024 – med undtagelse af bestemmelserne vedr. byggepligt og tilbageskødning samt videresalg.

    Udbuddet og salget gennemføres i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentlige udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme og vejledning nr. 9175 af 3. marts 2021 om offentlige udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

    Udbudsmateriale indeholdende salgsbetingelser, kortbilag og tilbudsblanket skal rekvireres ved henvendelse til Aabenraa Kommune, Grundsalg på tlf.: 2497 8692 eller på mail til eka@aabenraa.dk.

    Tilbudsblanket med købstilbud skal sendes på mail til kobstilbud@aabenraa.dk  og i emnefelt bedes anført ” Fortroligt – tilbud på matr.nr. 3361 Aabenraa – Stegholt 26-28, 6200 Aabenraa ”

    Købstilbud skal være Aabenraa Kommune, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa i hænde senest torsdag den 10. september 2026 kl. 12.00. 

    Købstilbuddet skal være skriftligt og angive et fast beløb. Tilbudsgiver er ikke afskåret fra at angive et højere købstilbud end den fastsatte pris.

    Der gøres udtrykkelig opmærksom på, at Aabenraa Kommune ikke er forpligtiget til at sælge arealet og forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne købstilbud samt at optage forhandlinger med tilbudsgiverne under de betingelser, der er fastsat i vejledningen i udbudsbekendtgørelsen