Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Aabenraa Kommune inviterer til stor fest for alle frivillige

29. september klokken 17.00-21.00 er alle frivillige i Aabenraa Kommune inviteret til stor fejring af frivilligheden. Det hele foregår i Arena Aabenraa.

26. aug. 2022

Indhold

    De frivillige hænder er oftest oversete, men de er altid uundværlige. Aabenraa Kommune vil gerne hylde frivilligheden, og det sker med en stor fest i Arena Aabenraa for alle slags frivillige i kommunen.

    Festen er gratis, og der vil blive serveret mad og drikke. Der vil også være musik, lige som der vil være et inspirerende oplæg ved Tommy Krabbe, der fortæller om at være en ildsjæl. Slutteligt vil komiker Thomas Warberg levere underholdningen.

    Hvad enten man er frivillig i idræts- og kulturlivet, social- og sundhedsområdet eller noget helt tredje, så er man inviteret til Frivilligfest i Arena Aabenraa 29. september klokken 17.00.

    - Det er på sin plads at anerkende de mange forskellige typer af frivillige, der findes i Aabenraa Kommune. Nogle står der til hver eneste træning i badmintonklubben, mens andre hjælper til på væresteder eller til store arrangementer. Frivilligheden har mange ansigter, men fælles for dem alle er, at de fortjener en tak. Derfor håber jeg også, at så mange som muligt deltager i festen, og at så mange som muligt hjælper med at udbrede kendskabet til festen, siger borgmester Jan Riber Jakobsen.

    Det kræver tilmelding at deltage i frivilligfesten. Tilmelding foregår på https://aabenraa.nemtilmeld.dk/608/ senest mandag 12. september.

    Pressen er velkommen til at deltage i frivilligfesten. Pressen må under Thomas Warbergs kun tage stilbilleder, og det må kun foregå i begyndelsen af showet.