Gå til hovedindhold

Olietanke

Alle olietanke som er i brug i dag, skal være typegodkendte og forsynet med en tankplade. Tankpladen indeholder oplysninger om tankens type og produktionsår. På baggrund af disse oplysninger kan du afgøre om tanken er lovlig. Er du i tvivl kan du få hjælp hos kommunen.

  • Tegnsprog

Indhold

    Forskellige tanktyper

    Der findes flere forskellige typer af tanke.

    Du skal bruge oplysninger om tanken fra tankattest eller tankplade for at afgøre om tanken er lovlig. Har du ingen oplysninger om tanken kan kommunen måske finde oplysningerne i arkivet.

    Overjordiske ståltanke under 6000 l (både inden- og udendørs):

    • Typegodkendte tanke med indvendig belægning eller offeranode er lovlige 40 år efter fabrikationsår.
    • Øvrige tanke er lovlige 30 år efter fabrikationsår
    • Hvis du ikke kan finde oplysninger om tankens alder er tanken ulovlig og og skal tages ud af brug, dvs. at den skal sløjfes. Se side om ændring af olietanke.

    Overjordiske plasttanke under 6000 l (både inden- og udendørs):

    • Dobbeltvæggede: er lovlige 40 år efter fabrikationsår.
    • Enkeltvæggede: er lovlige 25 år efter fabrikationsår
    • Hvis du ikke kan finde oplysninger om tankens alder er tanken ulovlig og skal tages ud af brug, dvs. at den skal sløjfes. Se side om ændring af olietanke.

    Nedgravede ståltanke under 6000 l:

    • Typegodkendte tanke med indvendig korrosionsbeskyttelse og udvendig glasfiberarmeret polyesterbelægning er lovlige 50 år efter fabrikationsår.
    • Typegodkendte tanke med udvendig, glasfiberarmeret polyesterbelægning er lovlige 40 år efter fabrikationsår.
    • Anden typegodkendt udvendig belægning er lovlige 50 år efter fabrikationsår.
    • Hvis du ikke kan finde oplysninger om tankens alder er tanken ulovlig og skal tages ud af brug, dvs. at den skal sløjfes. Se side om ændring af olietanke.

    Nedgravede plasttanke under 6000 l:

    • Er lovlige 45 år efter fabrikationsår.
    • Hvis fabrikationsåret er ukendt skulle tanken have været sløjfes senest den 31. marts 2015, se side om ændring af olietanke.

    AJVA-plasttanke:

    Rørføringer

    Tanke over 6000 l:

    Der gælder særlige regler for større tankanlæg. Reglerne fremgår af olietankbekendtgørelsen og benzinstationsbekendtgørelsen.