Gå til hovedindhold

Lettere behandling for børn og unge

Hjælp til børn og unge i psykisk mistrivsel mellem 6-17 år

Indhold

    Forbigående mistrivsel er en naturlig del af at være barn, ung og menneske. Nogle gange vokser det svære. Mistrivslen fylder for meget i hverdagen, og det bliver udfordrende at deltage i almindelige aktiviteter. I den situation er det vigtigt at sætte hurtigt ind og få vurderet behov for hjælp til jer som familie.

    Der kan være tale om psykisk mistrivsel hvis barnet eller den unge:

    •  Ofte føler sig nedtrykt, umotiveret eller ked af det
    • Går med store bekymringer og angst, der gør hverdagen svær
    • Har et svært forhold til mad eller undgår at spise
    • Gør skade på sig selv, når man er presset
    • Har svært ved at mestre hverdagen

    Hvis du er i tvivl om der er tale om psykisk mistrivsel, der bør behandles, kan I kontakte os for en for-samtale, hvor det afklares om lettere behandling er relevant for barnet eller den unge.  For-samtalen foregår over telefonen eller ved fysisk fremmøde, og I skal selv booke tid til samtalen.

    Hvis barnet er fyldt 15 år, kan barnet selv kontakte os, og vi finder sammen ud af hvad det rette tilbud er.

    Kontakt for tilbud
    I kan kontakte PPR via mail - ppr@aabenraa.dk, hvor I oplyser jeres telefonnummer. Herefter vil I blive kontaktet af medarbejder til en for-samtale.

    Hvis barnet er over 15 år, skal de deltage i samtalen. 

    Nogle gange kan det være, at det viser sig i for-samtalen, at andre løsninger end behandling, er bedre. I så fald vil I blive vejledt og guidet videre til anden indsats. F.eks. Tidlig Forebyggelse.

    Vil I være i målgruppen for lettere behandling vil I indkaldes til en yderligere screening samtale. I vil forinden modtage et link med relevante spørgeskemaer.

    Samtykke
    Hvis barnet er under 15 år, og der er fælles forældremyndighed, skal begge forældre give samtykke til behandlingen.

    Klik her for at komme til samtykkeerklæring

    Barnet skal have bopæl i Aabenraa Kommune.

    Beskrivelse af tilbud

    Tilbuddet baserer sig på manualbaserede og dokumenterede behandlingsformer ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor der også tages hensyn til barnets eller den unges samlede livssituation. Når det er relevant, vil I som familie eller skole inddrages. Oftest vil det dog forventes at forældre er deltagende i et forløb.

    Vil blive udbudt i efteråret 2025.

    • 12-17 år
    • Bekymring - tristhed - angst
    • Individuelle samtaler med den unge + forældre

    Pjece - Når bekymring eller tristhed fylder for meget - Klik og læs mere

    For forældre og deres i alderen 10-17 år

    • Høj tilfredshed med egen krop
    • Overoptagenhed af krop og/eller kost eller
    • Tidligere adfærdsmæssige tegn på spiseforstyrrelser

    Vi tilbyder:

    • Forældre for børn til børn 10-12 år 
    • Familiesamtaler for familie med unge 12-17 år

    Pjece - Når tanker om krop og mad fylder for meget - Klik og læs mere

    • 12-17 år
    • Tanker om selvskade og har min. 1 gang udøvet selvskade
    • Individuelle samtaler med barnet/den unge samt forældre

    Pjece - Når svære følelser fører til selvskade - Klik og læs mere

    • 12-17 år
    • Cool Kids er et gruppebaseret kursusforløb, der strækker sig over 10 gange. I gennem kursusforløbet får forældre og barn konkrete redskaber, som de lærer at bruge til at håndtere angst og bekymring.

    Cool Kids Program

    • 8-14 år
    • Et forløb til børn med ADHD. autisme eller adfærd, der minder herom og som oplever udfordringer i det sociale samspil.
    • Formålet med Mestringsluppen er at opnå øget mestring i forhold til at begå sig i sociale sammenhænge i hverdagslivet og derved opleve mere overskud, deltagelse og trivsel, både i skole, fritid og derhjemme.
    • Forløbet indeholder 9 sessioner for børn og 5 sessioner for forældre/nære omsorgspersoner. Der vil typisk være 4-6 børn på hvert hold.

    Pjecen - Mestringsluppen Klik og læs mere

    Link til hjemmesider

    Ungdomspsykologerne
    Tidlig Forebyggelse
    PPR Aabenraa Kommune