Vandhåndteringsplaner
Aabenraa Kommune har besluttet at der fremadrettet skal udarbejdes vandhåndteringsplaner når der planlægges for nye byområder
I Danmark opleves det i disse år, at problemer med vand – om det er nedbør, grundvand, havvand eller vandløb – vokser. Aabenraa Kommune har derfor besluttet, at der fremadrettet skal udarbejdes en vandhåndteringsplan i forbindelse med lokalplanlægning for at forebygge problemer i fremtiden.
Det primære formål med en vandhåndteringsplan er at beskrive de planlagte vandhåndteringsprincipper i lokalplansarealer med udgangspunkt i kommuneplanen samt at sikre, at der reserveres tilstrækkelig plads i projektområdet til vandhåndtering. Planen beskriver altså hvorledes ny bebyggelse og andre værdier i området sikres mod oversvømmelse uden at skabe øget oversvømmelsesrisiko for anden værdi opstrøms eller nedstrøms projektområdet.
Det er derfor vigtigt at indtænke de eksisterende strømningsveje på terræn ind og ud af området, eksisterende lavninger/bluespots, niveau på det terrænnære grundvand samt oversvømmelsesrisikoen fra vandløb eller hav.
Kravet om vandhåndteringsplaner er forankret i retningslinje 6.1.1.1 i Kommuneplanen 2025 for Aabenraa Kommune. Det er bygherre, der er ansvarlig for udarbejdelsen af vandhåndteringsplanen.
Kontakt