Hærvejen ved Padborg-Bov

Rødekro 

Rødekro er en ganske ung by. I århundreder var Hærvejen en af Jyllands vigtigste nord-syd-ruter, og ved overgangen over Rødå lå ”den røde kro”, som var et naturligt stop. Rødekro som by opstod, da længdebanen mellem Flensborg og Kolding blev anlagt i 1860’erne. Forbindelsessporet til Aabenraa lod man starte ved kroen, og på den måde opstod stationsbyen. I 1880’erne boede der cirka 50 mennesker, og de følgende 25 år var området nærmest en stor byggeplads. Efter Genforeningen i 1920 tog udviklingen fart, og i 2025 boede der godt 6100. 

Udbygningen af jernbanen kom hurtigt, og Rødekro blev udgangspunkt for sidebanen til Aabenraa, der åbnede i 1868. Rødekro blev dermed lokalt knudepunkt for både passagerer og gods. Strækningen var oprindeligt bestilt af den danske stat, men efter Danmarks nederlag i 1864 overtog den preussiske stat arbejdet. 

Senere blev området bundet endnu tættere sammen gennem det smalsporede lokalbanenet, kendt som Kleinbahnen. Bønderne fik forbindelse ind til hovedbanen og havnen, så de kunne få transporteret deres korn videre. Herfra gik forbindelser videre ud i oplandet og koblede landbrug, mindre byer og havnen i Aabenraa på hovedlinjen. 

Efter Genforeningen i 1920 overtog DSB det sønderjyske jernbanenet, der flere steder var slidte efter 1. verdenskrig.  

Hvor Hærvejen i århundreder havde båret handel og rejser gennem landskabet, overtog jernbanen rollen i industrialderen: hurtigere, tungere og mere effektiv. Med tiden ændrede transportvanerne sig, og der var ikke længere brug for banen ind til Aabenraa. Persontrafikken på Aabenraabanen stoppede i 1971, mens godstransporten fortsatte frem til 1990’erne. Der kørte sporadiske godsladningsvogne frem til 2003, og året efter blev jernbanen officielt lukket for kørsel. 

I dag kan du stadig gå en tur på skinnerne mellem de to byer, og i sommerhalvåret kan du leje skinnecykler på strækningen. Jernbanen mellem Rødekro og Aabenraa er en af de bedst bevarede fra den tidlige industrialisering i Danmark, og derfor blev Aabenraabanen i 2024 udpeget til et beskyttet fortidsminde af Slots- og Kulturstyrelsen. 

Immervad Bro er en solid granitstensbro fra 1786, og den er en af de bedst bevarede stenbjælkebroer i Danmark. Broen står nu som et fredet og fredfyldt minde om en af Danmarks ældste færdselsårer. 

Hærulfstenen blev rejst omkring år 900 og regnes som en af Danmarks ældre runesten.  

Rise Kirke 
Kirken er opført omkring år 1200, men en stor brand i 1893 ødelagde meget af det originale inventar, hvilket har sat sit præg på kirkens udseende i dag. Her ved kirken er der toiletter, og du kan få et stempel i dit Hærvejspas. Mangler du overnatning, kan du bruge Skrivergårdens Shelterplads. 

Hærvejen ved Rise Kirke
Velkommen til Rise Kirke. Et sted der emmer af gammel som ny historie. Kirken er opført omkring år 1200, men en stor brand i 1893 ødelagde meget af det originale inventar, hvilket har sat sit præg på kirkens udseende i dag. Her ved kirken er der toiletter, og du kan få et stempel i dit Hærvejspas. Mangler du overnatning, kan du bruge Skrivergårdens Shelterplads. 

Kirkegården
Hærvejen er en fælles historie på trods af et område, der er blevet kæmpet om i årtier. Sønderjylland (det nordlige Slesvig) har skiftevis været under dansk og tysk herredømme, og den nuværende grænse blev skabt i 1920. Så hvis du går en tur på kirkegården, får du et indblik i Sønderjyllands komplekse historie. Gravstenene står enten på dansk eller tysk. Der er mindesmærker over sognets faldne i 1. og 2. Verdenskrig. Så er der en krigergrav fra første slesvigske krig i 1848. Her ligger en dansk husar side om side med en tysk officer.  

2. Verdenskrig
Den 8. januar 1943 styrtede et engelsk Royal Air Force-fly ned i den nærliggende Søst Skov. Den lokale mand Christian Adolphsen tog ud i skoven og satte et trækors med teksten ”Her faldt fem engelske flyvere i kamp for de frie folks sag den 8. jan. 1943”. Men det måtte man ikke, så Christian Adolphsen blev straffet med 10 dages hæfte. Historien fortæller, at opholdet dog ikke var så hårdt. Fængselsbetjentens kone sørgede nemlig for glimrende mad. Ved nedstyrtningsstedet står i dag en mindesten med samme indskrift, som trækorset. Den britiske besætning ligger begravet på Aabenraa Kirkegård, hvor der i alt ligger 154 britiske flyvere fra 2. Verdenskrig.  

Skålsten
Ved kørelågen til kirkegården ligger en skålsten, som er fra Bronzealderen. Skålstenen er en stor granitsten med 58 skålformede fordybninger, der kaldes skåltegn. Den præcise betydning af skålstenens betydning er uvis, men man mener, at den hænger sammen med den dyrkelse af solen der var i den yngre bronzealder (1000-500 f.Kr).