Skærm
I dag fylder skærme en stor del af hverdagen – også for de allermindste børn. Derfor er det vigtigt at vi sammen er nysgerrige på, hvordan skærmbrug påvirker deres udvikling og trivsel. Små børn lærer gennem leg, bevægelse og samspil med voksne, og for meget tid foran en skærm kan begrænse disse vigtige oplevelser. En bevidsthed om skærmbrug kan hjælpe jer forældre til at skabe sunde vaner og gode rammer for jer og jeres børns digitale liv.
Anbefalinger for børns skærmbrug
Ingen skærmbrug for børn under 2 år. Børn under 2 år lærer at forstå verden gennem fysisk kontakt med både ting og mennesker.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for dagligt tidsforbrug på skærm er:
0-2 år: 0 timer
De har brug for at røre, lugte, lytte og smage samt at spejle sig i voksne. Det kan de digitale medier ikke tilbyde.
2-4 år: højst 1 time
- begræns skærmbrug for børn på 2 år
- børn på 2 år skal være sammen med en voksen, hvid d bruger skærm, uanset hvad den bruges til.
- Hjælp barnet med at forstå og håndtere de følelser, der kan opstå, når skærmen skal slukkes
- Brug ikke skærm som trøst eller afledning af følelser
- Hold skærmfri under måltider
- Undgå skærmbrug før sengetid og ved putning
- Undlad eller begræns digitale spil for børn på 2 år.
Sundhedsstyrelsens gode råd om skærmbrug:
- Brug ikke skærm til godnatlæsning, fordi lyset fra skærmen gør dit barn mindre søvnig, og søvn er vigtig for dit barns udvikling og trivsel
- Dit barn har brug for din opmærksomhed for at udvikle sig, så vær tilstede når du er sammen med dit barn og læg skærmen væk
- Dit barn gør som dig, så det er en god idé at gå forrest og følge de regler, som I har for skærmbrug i familien
- Undlad at bruge eller se på skærm under måltider
- Børn mellem 2 og 4 år bør max bruge 1 time om dagen i fritiden på skærm – mindre tid er bedre.
Kilde:
Sundhedssstyrelsen introducerede i juni 2024 anbefalinger med tidsangivelser for dagligt skærmbrug for børn, unge og voksne.
Sundhedsplejen
Telefonnummer til Sundhedsplejen er:
7376 7002
Daglig telefontid fra kl. 09:00-10:00. Såfremt der er personale til stede, betjenes telefonen til kl. 15:00.
Afdelingens mailadresse:
sundhedsplejen@aabenraa.dk
Leder af Sundhedsplejen: Henvendelse til Christina Slot, mobil nr. 24439175, mail.: chrsl@aabenraa.dk
Sundhedsvejen
Sundhedsplejersken har journalpligt efter lovgivningen, da vi er autoriserede sundhedspersoner.
På sundhedsvejen.dk kan I læse notater om jeres barn, se kommende aftaler og modtage indkaldelser til fx forældregrupper.
Siden kan tilgås via pc, smartphone eller tablet med mor/fars CPR-nummer og MitID.
Husk at tilføje jeres mailadresse under jeres navn på forsiden – så får I besked, når der er nyt.