Gå til hovedindhold

Skolesundhedsplejen

Sundhedsplejen tilbyder sundhedssamtaler og sundhedspædagogiske aktiviteter på forskellige klassetrin.

Indhold

    Hvad kan du tale med sundhedsplejersken om, når dit barn går i skole?  

    Du kan blandt andet tale med sundhedsplejersken om:  

    • Dit barns fysiske og mentale udvikling  
      Hvordan vokser og udvikler dit barn sig? Er der noget, du undrer dig over?  

    • Spisemønstre og sunde vaner  
      Hvordan ser madpakken og måltiderne ud? Har du spørgsmål om kost, madmod eller vægt?  

    • Søvn og energi i hverdagen  
      Får dit barn nok søvn, og hvordan påvirker søvn skole og fritid?  

    • Sociale relationer og trivsel i skolen  
      Hvordan har dit barn det med venner og fællesskaber?  

    • Digitale vaner og skærmtid  
      Hvordan kan I skabe en god balance mellem online og offline aktiviteter?  

    • Bekymringer – store og små  
      Hvordan kan du støtte dit barns trivsel med de bump de naturligt møder på deres vej? Oplever du ændringer i dit barns humør eller adfærd, kan sundhedsplejersken tilbyde vejledning og evt. henvise til kommunens andre tilbud.