Bevægelse
Fysisk aktivitet er afgørende for børns sundhed og trivsel.
Hvorfor er bevægelse vigtigt for dit barn?
Fysisk aktivitet er afgørende for børns sundhed og trivsel. Det styrker muskler og knogler, forbedrer koncentrationen og humøret. Gode vaner nu øger chancen for, at dit barn forbliver aktiv som voksen.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
-
Børn og unge skal være fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag – gerne så de bliver let forpustede, og nogle gange rigtig forpustede.
-
Styrk muskler og knogler mindst tre gange om ugen – fx gennem leg, boldspil, klatring eller dans.
-
Begræns den tid, børn og unge sidder stille – især foran skærmen
Bevægelse er alsidigt – og det behøver ikke være sport
Det kan være:
-
Leg i haven eller på legepladsen
-
Cykeltur til skole eller fritidsaktiviteter
-
Dans til musik derhjemme
-
Svømning, boldspil eller klatring
-
Gåture med familien eller hunden
Det vigtigste er variation og glæde – så dit barn oplever, at bevægelse er sjovt og en naturlig del af livet.
Hvad kan du tale med sundhedsplejersken om?
-
Hvordan ser dit barns aktivitetsvaner ud i hverdagen?
-
Hvilke muligheder er der for at skabe mere bevægelse – både i fritiden og hjemme?
-
Hvordan kan I finde aktiviteter, der passer til dit barns interesser?
-
Hvordan begrænser I stillesiddende tid og skærmbrug?
Har du brug for hjælp til at komme i gang?
Aabenraa Kommune tilbyder Fritidspas, som kan give økonomisk støtte til fritidsaktiviteter for børn og unge.
Fritidspas
Sundhedsplejen
Telefonnummer til Sundhedsplejen er:
7376 7002
Daglig telefontid fra kl. 09:00-10:00. Såfremt der er personale til stede, betjenes telefonen til kl. 15:00.
Afdelingens mailadresse:
sundhedsplejen@aabenraa.dk
Leder af Sundhedsplejen: Henvendelse til Christina Slot, mobil nr. 24439175, mail.: chrsl@aabenraa.dk
Sundhedsvejen
Sundhedsplejersken har journalpligt efter lovgivningen, da vi er autoriserede sundhedspersoner.
På sundhedsvejen.dk kan I læse notater om jeres barn, se kommende aftaler og modtage indkaldelser til fx forældregrupper.
Siden kan tilgås via pc, smartphone eller tablet med mor/fars CPR-nummer og MitID.
Husk at tilføje jeres mailadresse under jeres navn på forsiden – så får I besked, når der er nyt.