GIV
Som forælder ønsker du det bedste for dit barn. Samtidig kan den første tid med et lille barn byde på nye spørgsmål, forandringer og situationer, hvor det kan være rart med ekstra støtte og sparring.
Derfor tilbyder Aabenraa Kommune et gratis, tværfagligt forløb til dig der har børn i alderen 0-1 år.
Når du deltager i forløbet, får du støtte fra et tværfagligt team omkring din familie, bestående af en sundhedsplejerske, en konsulent fra Tidlig Forebyggelse og en familiementor. Sammen tager teamet udgangspunkt i det, som er vigtigt for dig og din familie, og i de områder, hvor I ønsker støtte, sparring eller nye perspektiver.
Det kan blandt andet handle om at:
- Finde gode løsninger på de udfordringer, I oplever lige nu
- Styrke trygheden i forældrerollen
- Skabe ro og struktur i hverdagen
- Støtte til at håndtere bekymringer og udfordringer tidligt
- Overblik over økonomi
- Vejledning til begge forældre i forhold til tiden efter barsel
- Koordinering og brobygning til relevante tilbud og indsatser
Forløbet kan vare op til barnet er 1 år.
Målet er at styrke jeres families ressourcer og skabe de bedste rammer for, at både børn og forældre kan trives.
Tilbuddet er frivilligt og en del af Aabenraa Kommunes Generationer i Vækst-tilbud.
Afslutningsvis hjælper vi jer som familie trygt videre ved at bygge bro til dagtilbudsområdet, så vi understøtter dit barns videre udvikling og trivsel gennem gode og sammenhængende overgange
Hvis du er nysgerrig på tilbuddet eller gerne vil høre mere, er du altid velkommen til at kontakte Sundhedsplejen i Aabenraa Kommune. Sammen kan I finde ud af, om forløbet kunne være relevant for dig og din familie.
Sundhedsplejen
Telefonnummer til Sundhedsplejen er:
7376 7002
Daglig telefontid fra kl. 09:00-10:00. Såfremt der er personale til stede, betjenes telefonen til kl. 15:00.
Afdelingens mailadresse:
sundhedsplejen@aabenraa.dk
Find os på Facebook og Instagram "Sundhedsplejen Aabenraa kommune"
Leder af Sundhedsplejen: Henvendelse til Christina Slot, mobil nr. 2443 9175, mail.: chrsl@aabenraa.dk
Sundhedsvejen
Sundhedsplejersken har journalpligt efter lovgivningen, da vi er autoriserede sundhedspersoner.
På sundhedsvejen.dk kan du læse notater om dit barn, se kommende aftaler og modtage indkaldelser til fx forældregrupper.
Siden kan tilgås via pc, smartphone eller tablet med mor/fars CPR-nummer og MitID.
Husk at tilføje din mailadresse under dit navn på forsiden – så får du besked, når der er nyt.