CampusRåd Aabenraa
Vil du være med til at gøre Aabenraa til en endnu federe studieby? Så er CampusRådet noget for dig!

CampusRådet er de unges stemme i Aabenraa – og vi er med dér, hvor beslutningerne tages og idéerne bliver til virkelighed.
Vi arbejder med fx:
- Byudvikling – Hvad drømmer unge om i fremtidens Aabenraa?
- Kommunale undersøgelser – Hvordan skaber vi et trygt og spændende natteliv?
- Dialog med politikere – Vi siger vores mening om både store visioner og hverdagsdetaljer.
- Events og aktiviteter – Vi planlægger fede oplevelser for unge – alene eller sammen med andre.
Hvert år i slutningen af september dannes et nyt CampusRåd.
Vi mødes én gang om måneden – altid om eftermiddagen – i vores eget lokale i NygadeHuset.
Her sidder engagerede unge fra byens ungdoms- og videregående uddannelser og frivillige.
Vi får ofte besøg udefra – af mennesker, der inspirerer os… eller som vi kan inspirere!
CampusRådet er stedet, hvor dine idéer bliver taget alvorligt – og hvor du kan gøre en forskel.
Lyder det som noget for dig? Så hold øje med info på din uddannelse – og vær med til at skabe det studieliv, DU selv gerne vil være en del af!
Følg CampusByen Aabenraa og CampusRådets aktiviteter på Facebook og Instagram.
Vi ses.
Relaterede sider
Annemette Lund
