Forsikring
Forsikring mod olieforurening.
Når du køber fyringsolie i Danmark er du automatisk omfattet af en forsikring, der sikrer dig oprensning af forurening fra din olietank. Din tank er kun omfattet af forsikringen, hvis den er lovlig.
Køber du ikke olie i Danmark, skal du selv sørge for en forsikring.
Villaolietankforsikringen er en lovbunden ansvarsforsikring, der sikrer grundejere med oliefyr mod uoverskuelige konsekvenser af en olieforurening. Forsikringen administreres af Topdanmark. Når du anmelder en forurening fra en villaolietank, der er omfattet af forsikringen sørger Kommunen for, at forureningen bliver anmeldt til forsikringen. Forsikringens miljørådgiver undersøger omfanget af forureningen og står for oprensningen under forsikringsordningen.
Regler for forsikringen
Du er omfattet af forsikringen, hvis tanken bruges til boligopvarmning. Dvs. mindst 50 % af det areal, der opvarmes med olie skal bruges til boligformål.
Tanken skal have været i drift indtil et halvt år før forureningen opdages.
Du skal have brugt fyringsolie købt i Danmark
Tanken skal være i god stand.
Når uheldet er ude:
Indenfor kommunens åbningstid: Ring til Lillin Villadsen 7376 8961 eller Lene Hansen, 7376 7044, hvis du har opdaget forurening fra din olietank.
Udenfor åbningstiden: Ring til miljøvagten via 112.
Kontakt din olieleverandør og dit eget forsikringsselskab.