Gå til hovedindhold

Anmeldelse af selektiv nedrivning

Læs mere om anmeldelse af selektiv nedrivning i Aabenraa Kommune her.

15. jan. 2026

Indhold

    Anmeldelse af selektiv nedrivning

    Den 1. juli 2025 trådte et nyt lovkrav i kraft vedrørende selektiv nedrivning af bygninger med et etageareal på over 250m². Formålet med bekendtgørelsen er at sikre, at ressourcer fra nedrivningsarbejde identificeres og at bygge- og anlægsaffald håndteres på en måde, hvor miljøproblematiske stoffer udsorteres, og at affaldet materialenyttiggøres.

    Ved selektiv nedrivning forstås hel eller delvis nedtagning af byggerier på en måde, hvor byggeriets materialer adskilles og sorteres med henblik på at minimere værditabet og dermed opnå maksimal udnyttelse og recirkulering af materialerne. Samtidig udsorteres de materialer, som indeholder miljøproblematiske stoffer, hvorefter de enten kan renses eller håndteres særskilt. Se grænseværdier for de enkelte miljøproblematiske stoffer her Grænseværdier for udvalgte tungmetaller og PCB fra byggeaffald

    Som følge af den nye bekendtgørelse skal der udarbejdes en standardiseret nedrivningsplan ved selektiv nedrivning. Planen skal omhandle alle forhold under nedrivningen og indretningen af byggepladsen. Der er formkrav til, hvad den standardiserede nedrivningsplan skal indeholde. Det er kommunens opgave at gennemgå den standardiserede nedrivningsplan og godkende den, før en selektiv nedrivning må påbegyndes. Kommunen fører desuden tilsyn med, at reglerne for nedrivning og affaldshåndtering overholdes, herunder at den godkendte standardiserede nedrivningsplan følges. 

    Du er som bygherre ansvarlig for at anmelde selektiv nedrivning, selvom der er en rådgiver, entreprenør, håndværker eller lignende til at udføre og styre arbejdet. Der skal forelægge en fuldmagt, hvis en anden person eller virksomhed skal stå for anmeldelsen for bygherre.

    Selektiv nedrivning skal anmeldes digitalt på www.bygningsaffald.dk

    Behandling af standardiserede nedrivningsplaner ved selektiv nedrivning opkræver der et gebyr på 728,- pr. time, Takster 2026

    På ansøgningstidspunktet om nedrivningstilladelse skal der være indsendt en standardiseret nedrivningsplan jf. § 10 i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde:

    1. Anmeldelsesdato.
    2. Oplysninger om ejendommens ejerforhold.
      • a. Bygningens ejer, angivet ved personnavn, evt. firmanavn, inkl. CVR-nummer.
      • b. Bygherrens personnavn, samt evt. firmanavn, inkl. CVR-nummer.
    3. Oplysninger om ejendommen.
      • a. Ejendommens adresse og matrikelbetegnelse. Såfremt byggeriet er fordelt på flere matrikler, skal dette beskrives med angivelse af de forskellige matrikelnumre.
      • b. Hvilke bygninger på den enkelte matrikel, der er omfattet af nedrivningsarbejdet, angivet med kort.
      • c. Bygningstype, f.eks. almen boligbyggeri, enfamiliehuse mv.
        o    d. Byggeår og evt. opførselsår samt eventuelle ombygnings-, tilbygnings- og renoveringsår.
        o    e. Hvilke(n) kommune(r) byggeriet er beliggende i.
        o    f. Det samlede bygningsareal angivet ved m2.
        o    g. Antal etager.
        o    h. Såfremt der findes oplysninger om historiske forureninger, herunder bl.a. jordforurening såvel som forurening af bygningskonstruktioner, skal dette beskrives.
        4. Overordnet beskrivelse af konstruktioner og hvad der skal nedrives.
        o    a. Beskrivelse af materialer.
        o    b. Opbygning af konstruktion.
        o    c. Særlige forhold.
        o    d. Omfanget af nedrivningsarbejdet.
        o    e. Evt. afgrænsninger.
        o    f. Øvrige bemærkninger.
        5. Forureninger.
        o    a. Beskrivelse af risiko for forurenet jord i forbindelse med nedrivningsarbejdet.
        o    b. Ved kendskab til øvrig forurening af konstruktioner skal risikoen og forureningen beskrives.
        o    c. Eventuelle referencer til tidligere undersøgelser og kendte forhold.
        6. Miljø- og ressourcekoordinator i planlægningsfase oplyses, herunder firmanavn, inkl. CVR-nummer, og personnavn.
        7. Beskrivelse af miljøscreening.
        o    a. Firmanavn, inkl. CVR-nummer, og/eller navn på personen, der har udført miljøscreeningen.
        o    b. Dato for miljøscreeningen.
        o    c. Beskrivelse af fremgangsmåde og resultat af miljøscreeningen.
        8. Ressourcescreening og beskrivelse af de potentielle ressourcer i bygningen.
        o    a. Firmanavn inkl. CVR-nummer og/eller navn på personen, der har udført ressourcescreeningen.
        o    b. Dato for ressourcescreeningen.
        o    c. Undersøgelse af hvilke data der er tilgængelige om bygningen/bygningerne, eller dele heraf.
            i. Analyse af stamdata og tegninger, herunder f.eks. BBR-data og info fra bygningsejere.
        o    d. Rapporteringen skal som minimum indeholde:
            i. Kort beskrivelse af ressourcer samt en overvejelse af, om de kan genbruges, forberedes med henblik på genbrug, genanvendes eller nyttiggøres.
            ii. Om ressourcerne kan være forurenede med problematiske stoffer. Fotodokumentation af de ressourcer, der udgør de væsentlige ressourcer i bygningen.

    Den fulde anmeldelse af selektiv nedrivning skal anmeldes senest 3 uger før projektet går i gang. 

    Har du spørgsmål til selve affaldssagen, kan du kontakte Team Miljø på mail industri@aabenraa.dk eller tlf. nr.  7376 8367 / 7376 6292.

    Oplever du tekniske udfordringer undervejs på www.bygningsaffald.dk, kan du få hjælp ved at skrive til Sweco på support@bygningsaffald.dk eller 78 78 21 12.