Udviklingsperspektiv for Holbøl og omegn
I 2025 er der udarbejdet et Udviklingsperspektiv for Holbøl og omegn.

I samarbejde med Holbøl Lokalråd og centrale lokale aktører arbejder Aabenraa Kommune med den langsigtede udvikling af Holbøl og omegn. Formålet med arbejdet er, at Aabenraa Kommune og lokale aktører arbejder i samme retning med udviklingen af lokalsamfundet og at fremme det lokale engagement i udviklingsarbejdet. Der er i 2025 udarbejdet et udviklingsperspektiv for Holbøl og omegn.
Udviklingsperspektivet for Holbøl og omegn er et strategisk redskab, der sætter retningen for områdets udvikling over de næste 10 år. Det bygger på en fælles proces, hvor Aabenraa Kommune og lokalsamfundet sammen har kortlagt og beskrevet lokale potentialer, behov og ønsker.
Udviklingsperspektivet samler de lokale og kommunale perspektiver og interesser til et fælles perspektiv for Holbøl og omegn, med vision, mål og prioriterede indsatsområder.
Områdefornyelse
Byrådet har afsat to en halv million kroner til områdefornyelse af Holbøl. Områdefornyelsen starter op i 2025.