Gå til hovedindhold

Optagelse i botilbud

Borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelses livsvilkår forandrer sig i løbet af deres liv. Det er derfor langt fra sikkert, at det botilbud, som er borgerens aktuelle hjem, er det bedst egnede for borgeren resten af vedkommendes liv.

Indhold

    Hvis en borger mangler evne til at give informeret samtykke til en flytning, medfører de nuværende regler, at kommunen skal sende en ansøgning til Statsforvaltningen, og at Statsforvaltningen skal afgøre, hvorvidt en borger kan flytte. En ansøgning ud fra nuværende lovgivning om flytning uden samtykke, er omfattende selv i de situationer, hvor borgeren ikke modsætter sig, og pårørende/værge og fagpersonalet er fuldstændig enige om en flytning.

    Også i situationer med unge mennesker over 18 år, der ikke kan give informeret samtykke, og som skal flytte i et botilbud, er det Statsforvaltningen, der skal træffe afgørelse om optagelse i botilbud. Dette igen uanset, om pårørende/værge og fagpersonalet er enige om, at det en botilbud er den bedste løsning for det unge menneske, der måske indtil da har boet hjemme.

    Formålet med forsøget er at give borgere med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der ikke kan give et informeret samtykke, bedre mulighed for at flytte til et bedre egnet botilbud, samt harmonisere lovgivningen på området, således der er de samme regler for borgere med medfødte handicaps som borgere, der f.eks. har demens.