Gå til hovedindhold


 

Store Jyndevad

Naturen og dyrelivet ved Store Jyndevad er noget helt særligt

Du står nu foran et stort naturgenopretningsprojekt fra 2025, hvor
naturen ved. St. Jyndevad har fået helt nyt liv. Hvor en 2,5 meter høj gammel mølleopstemning gennem flere år har spærret vejen for fiskene i åen, er der nu fri passage gennem et nyt 1,3 km. langt omløb
og 2,5 ha. naturområde.
Fisk kan igen vandre frit gennem åsystemet, og de nye stryg og gydebanker skaber gode forhold for både laksefisk og lampretter.
Samtidig har naturgenopretningen åbnet nye muligheder for en af områdets helt særlige arter – den sjældne snæbel.
Naturgenopretningen med et nyt omløb og naturområde har givet en sjælden mulighed for at kommet helt tæt på det særligt
beskyttede Natura 2000-område, som det nye areal grænser op til.

Snæbel

Hedehøg Foto: Foto: Aage Matthiesen, Projekt Hedehøg

Områdets dyreliv

Du vil opleve rigt dyreliv og følgende dyr er særlig kendetegnende for området.

Snæblen er en meget sjælden, sølvskinnende fisk, som kun findes i
Vadehavet og de tilhørende jyske åer. Den lever i stimer og kendes på sin lange, spidse snude, høje ryg, lille mund med overbid og en lille fedtfinne bagest på kroppen.


Du kan prøve at lytte efter rørdrummen.
Rørdrummen er en hejre med en meget dyb stemme, der lyder som vind i en flaske. Dens såkaldte pauken høres bedst i foråret
på stille dage, hvor lyder kan bevæge sig flere kilometer væk.


Hedehøgen er en sjælden rovfugl i Danmark, der yngler i 15-30 par i Syd- og Vestjylland. I ynglesæsonen er det hannen der skaffer mad til hunnen og ungerne. Det afleveres i flugten, hvor han slipper byttet
fra stor højde, og hunnen flyver op for at gribe det i luften.


Kig efter den rødryggede tornskade. Den ses ofte i toppen af en busk, hvor den sidder på lur efter bytte, især insekter og småfugle. Er der masser af føde, opbevarer den sit overskud spiddet på lange torne.

Du står også i det historiske område ved Store Jyndevad Mølle

Store Jyndevad nævnes første gang i de skriftlige kilder omkring år 1230 som Jotenwath, og i 1238 som Jønewath, hvor munke fra Løgumkloster opførte en mølle syd for åen. I 1357 blev mølledammen anlagt, og i 1600-tallet blev der opført et stemmeværk ved møllen.

I 1896 blev møllen flyttet til sin nuværende placering nord for åen og samtidig forsynet med turbiner. St. Jyndevad Mølle er en tidligere kornmølle, som sidenhen har produceret strøm. Møllen er privatejet og der er pt. ingen aktivitet.

Store Jyndevad Mølle

Nogle af kolonisterne boede i jordhytter, så de var tæt på deres jordlod. Foto: Burkal Sogns Lokalarkiv

De tyske kolonister

Du kender måske udtrykket ”kartoffeltysker”. Det stammer fra 1762, hvor tyske kolonister kom til egnen ved Lille Jyndevad, Rens og Stade efter løfter fra Frederik V om jord og bedre vilkår. De gik under tilnavnet ”kartoffeltyskere”, fordi hedejorden ikke muliggjorde at dyrke meget andet end kartofler.

Udover hårde dyrkningsvilkår var der også modstand fra lokale. Kun meget få blev. Kolonierne blev opkaldt efter de kongelige: Frederiksgave, Julianeborg, Kristianshaab og Sofiedal. Besøg Museum Rens for mere historie.