Mindesten for modstandsfolk i Kollund

Et minde over seks mænd

Ved hjørnet af Fjordvejen og Skolevej i Kollund står en stor mindesten med seks navne fordelt på stenens to sider. Mændene mistede livet under den tyske besættelse, men deres skæbner var forskellige.

Anker Hansen, Karl Marius Laursen og Christian Fries deltog i modstandsarbejdet. Hans Toft gav husly til modstandsfolk, mens Jensin Helfred Markussen og Andreas Sørensen Roos gjorde tjeneste i Grænsegendarmeriet.

På den ene side af stenen står ordene: ”De faldt i kamp for Danmarks frihed og ære.” På den anden side mindes de tre mænd, der måtte ofre livet, fordi Danmark var ufrit.

Stenen blev rejst af beboerne i Bov Sogn og afsløret den 20. februar 1946. Den samler seks forskellige fortællinger i ét fælles minde om mennesker, der mistede livet som følge af besættelsen.

Kampen ved Strandhotellet

Anker Hansen og Karl Marius Laursen var medlemmer af en modstandsgruppe, der blandt andet gennemførte sabotageaktioner i Sønderborgområdet. I februar 1944 opholdt de sig på Strandhotellet i Kollund, efter at tyskerne var kommet på sporet af gruppen.

Om morgenen den 10. februar blev hotellet omringet af tyske styrker. Det kom til en voldsom ildkamp, som varede omkring en time. Anker Hansen blev dræbt ved hotellet, mens Karl Marius Laursen forsøgte at flygte. Han nåede ned i kælderen på et nærliggende hus, hvor han døde efter endnu en skudveksling.

Hotellets vært, Hans Toft, vidste, hvem de to mænd var, og havde givet dem husly. Efter kampen blev han arresteret og mishandlet af tyskerne. Han døde den 12. april 1944.

Anker Hansen og Karl Marius Laursen blev begravet i hemmelighed på den militære skydebane ved Sønderborg. Først efter befrielsen blev deres jordiske rester fundet, og de kunne blive begravet under værdige forhold.

Modstand og fangenskab

Christian Fries var født i Kollund og arbejdede under besættelsen med militær efterretningstjeneste. Han var blandt andet med til at indsamle oplysninger, som blev sendt videre til den danske efterretningstjeneste i Sverige.

I april 1944 blev han arresteret i København og anklaget for virksomhed rettet mod besættelsesmagten. Han blev senere sendt gennem Frøslevlejren og koncentrationslejren Neuengamme til lejren Schwesing ved Husum. Her døde han den 18. november 1944, 28 år gammel.

Grænseovergendarmerne Jensin Helfred Markussen og Andreas Sørensen Roos havde begge gjort tjeneste i Kollundområdet siden 1920. Den 21. september 1944 blev de interneret sammen med en stor del af Grænsegendarmeriets personale.

Den 5. oktober blev de deporteret til koncentrationslejren Neuengamme. Andreas Sørensen Roos døde den 27. november 1944, mens Jensin Helfred Markussen døde den 11. januar 1945. De blev ofre for de umenneskelige forhold, som de danske fanger blev udsat for i lejrene.

Et fælles minde

Ved afsløringen i 1946 samledes beboere, pårørende og repræsentanter for hæren, Grænsegendarmeriet og modstandsbevægelsen omkring stenen. En militær æresvagt stod ved mindesmærket, og højtideligheden blev afsluttet med fællessang.

I talerne blev de seks mænd mindet for deres mod, pligtfølelse og indsats under besættelsen. Selvom de kom fra forskellige steder og havde forskellige roller, blev de forenet af deres tilknytning til Kollund og af de ofre, de bragte.

Stenens to sider fortæller derfor én samlet historie. Den ene minder om dem, der faldt i den aktive kamp. Den anden om dem, der døde som følge af fangenskab og forfølgelse.

I dag står stenen som et lokalt minde om Anker Hansen, Karl Marius Laursen, Christian Fries, Hans Toft, Jensin Helfred Markussen og Andreas Sørensen Roos – og om den pris, som kampen for Danmarks frihed krævede.

Mindesten for modstandsfolk i Kollund