Mindesten for menig B. Poulsen
Menig Bjarne C. Poulsen (1918-1940)
Bjarne Christian Poulsen, menig nr. 327, kom fra Fyn og blev indkaldt som soldat i april 1939. Han gjorde tjeneste i 4. Bataljon som skytte på en motorcykel bevæbnet med panserafværgekanon – en af hærens hurtige afværgeenheder.
Da Tyskland den 9. april 1940 krydsede grænsen tidligt om morgenen, var Bjarnes enhed indsat som reserve. Mens andre dele af bataljonen kæmpede ved Lundtoftbjerg, arbejdede hans afdeling på at etablere en vejspærring ved Bjergskov syd for Aabenraa.
De tyske panservogne brød hurtigt igennem, og trods danske kanoner stod de ikke en chance mod de tyske panservogne. Bjarne blev hårdt såret, men formåede at trække sig ind i skoven.
Han blev fundet død dagen efter – 300 meter fra kampstedet. Han blev 21 år.
Bjarne og hans kæreste Rita havde planlagt at forlove sig den 24. april 1940 – på hans 22‑års fødselsdag. Her ses parret sammen ombord på motortorpedobåden "Glenten".
Den 30. juni 1940 rejste 4. Bataljon en mindesten til ære for deres faldne kammerat.
Kampene ved Bjergskov – 9. april 1940
Den 9. april 1940 kl. 4:17 lød alarmen på Søgård Kaserne, og få minutter senere rykkede omkring 600 danske soldater ud for at møde den tyske invasion. Nogle kørte på Nimbus-motorcykler med sidevogn og rekylgevær, men mange var på cykel eller til fods.
Kl. 4:40 blev de første kampe mellem danske og tyske soldater indledt. På kortet kan du se, hvor de danske soldater mødte tyskerne.
I Sønderjylland kom det til kampe flere steder: ved Hokkerup, Lundtoftbjerg, Bredevad – og her ved Bjergskov. Efter en kort kamp ved Lundtoftbjerg trak danske styrker sig tilbage. Delingen ved Bjergskov etablerede en vejspærring med lastbil og tipvogne for at forhindre tyske panservogne i at komme frem.
Ifølge løjtnant Olav Jensens øjenvidneberetning ankom de danske soldater til Bjergskov i det første morgenlys. De havde fået ordre til at opstille stillinger langs vejen og forberede sig på at bremse tyske styrker med det materiel, de havde til rådighed.
Jensen beskriver, hvordan soldaterne arbejdede under tidspres og i en stemning af både spænding og alvor, mens lyden af kampene ved Lundtoftbjerg nærmede sig:
“Vi havde knap fået os anbragt, før de tyske panservogne dukkede frem på vejen. Der var kun ganske få sekunder at handle i.”
De danske soldater åbnede ild med deres panserafværgekanoner, men tyske panservogne svarede hurtigt igen. Løjtnant Jensen fortæller, hvordan pansergranater slog ned omkring stillingerne, og hvordan tyske jagerfly kort efter begyndte at bestryge området fra luften:
“Flyene kom lavt ind over trækronerne. Maskingeværilden klippede ned gennem skoven.”
Det var i denne kaotiske og intense situation, at Bjarne Poulsen og hans kammerater forsøgte at holde stillingen. De danske kanoner blev hurtigt nedkæmpet, og styrkerne blev tvunget til at bryde sammen og søge dækning i terrænet.
Kampen ved Bjergskov blev den sidste træfning i området den morgen. I alt faldt syv danske soldater i Sønderjylland den 9. april 1940 – heriblandt menig Bjarne Christian Poulsen. Kort efter blev de danske styrker beordret til at indstille kampen.
I dag står mindestenen som et minde om de unge mænd, der i de tidlige morgentimer forsøgte at forsvare Danmark mod en overvældende overmagt. Stenen vidner om deres mod, deres opofrelse og de personlige tragedier, der fulgte i kølvandet på invasionen.