Mindesten for gendarm Aksel S. Hansen

Aksel Sigurd Hansen – den første faldne ved den nye grænse

Da Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920, blev Grænsegendarmeriet flyttet fra Kongeågrænsen til den nye dansk-tyske landegrænse. Opgaven var at bevogte grænsen og skabe ro i et område præget af store forandringer. Men de første år var urolige, og allerede få måneder efter Genforeningen mistede korpset sit første medlem i tjenesten.

Gendarm Aksel Sigurd Hansen blev den 20. september 1920 skudt under patruljetjeneste ved Kruså. Han var født i Svendborg i 1895 og havde været ansat i Grænsegendarmeriet siden 1919. Under en natlig patrulje hørte han lyde i skoven vest for toldstedet i Kruså. Da han lyste ind mellem træerne, blev der affyret skud mod ham, og han blev ramt gennem lungen. Trods hurtig transport til Diakonissestiftelsen i Flensborg stod hans liv ikke til at redde.

Mindestenen i Kruså

I september 1924 blev der ved en højtidelig ceremoni indviet en mindesten nær det sted ved Kruså, hvor gendarm Aksel Sigurd Hansen mistede livet under tjeneste i 1920. Ved højtideligheden deltog repræsentanter for myndighederne, Grænsegendarmeriet og lokalområdet, og stenen blev overdraget til Grænsegendarmeriforeningen.

Allerede kort efter hændelsen blev stedet markeret. Skoven, hvor skyderiet fandt sted, tilhørte Krusågård, og godsejer Hansen gav tilladelse til, at der blev rejst et minde på stedet. Hansens kolleger ved grænsen hentede en sten i Smedeby Grusgrav og opstillede den i pinsen 1921. Udgifterne til transport og indhugning af inskriptionen blev dækket gennem en indsamling blandt gendarmerne.

Mindet om Aksel Sigurd Hansen stod stærkt blandt hans kolleger. I Grænsegendarmeriforeningens medlemsblad *Grænseværnet* blev han beskrevet som »det første offer ved den nye grænse«, en mand der var »tro til det sidste« og »gjorde sin pligt til det yderste«. Ordene vidner om den betydning, hans død fik for Grænsegendarmeriet i årene efter Genforeningen.