Kystvandråd for Aabenraa Fjord
Her kan du læse mere om og følge Kystvandrådet for Aabenraa Fjord.
Formålet med Kystvandrådet er at understøtte Aabenraa Kommunes og den Lokale Trepart Lillebælt Jyllands arbejde med at nedbringe udledningen af næringsstoffer til fjorden og derved forbedre vandmiljøet.
Kystvandrådets opgave bliver at kortlægge de største udfordringer for vandmiljøet, målrette fremtidige indsatser og afsøge muligheder for nye eller mere effektive virkemidler. Den statslige støtte giver desuden mulighed for at inddrage eksperter i arbejdet. Resultaterne vil potentielt kunne overføres til andre fjorde i området omkring Lillebælt.
Medlemmer i Kystvandrådet for Aabenraa Fjord
Aabenraa Kommune fungerer som sekretariat for kystvandrådet.
Erik Uldall Hansen (A) deltager som politisk repræsentant i rådet.
Medlemsorganisation eller -forening | Repræsentant |
Arwos | Ronnie Schelde Stobberup |
Spiras | Bo Langhede |
Sønderjyske Vandløb | Britt Bjerre Paulsen |
Aabenraa Havn | Tonni Schrøder |
Danmarks Jægerforbund | Chresten Krogh |
Danmarks Naturfredningsforening | Carsten Jürgensen |
Friluftsrådet | Lars Hornbek |
Sportsfiskerforeningen Aabenraa | Carl Detlef Lerup Grann |
Generelt om kystvandrådene
Som følge af ”Aftale om et grønt Danmark” af 24. juni 2024 har 17 kommuner fået tilsagn til oprettelse af kystvandråd 2025-2027.
Kystvandrådene skal analysere kystvandenes væsentligste udfordringer for at opnå målopfyldelse jf. EU's Vandrammedirektivet og bidrage med viden om lokale virkemidler og analyser, der kan understøtte den lokale indsats for sundere kystvande. Kystvandrådene er rådgivende partnerskaber, der arbejder på tværs af et eller flere vandoplande i områder med et stort kvælstofindsatsbehov. Kommunerne har ansvaret for kystvandrådene og leder møderne i rådene.
Læs mere på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside
Kontakt
Manja Marie Kudahl
Email: mmku@aabenraa.dk