Til vælgere
Find svar på spørgsmål om kommunal- og regionsrådsvalg 2025 her. Find svar på spørgsmål om kommunal- og regionsrådsvalg 2025 her.
Til vælgere
Find svar på spørgsmål om kommunal- og regionsrådsvalg 2025 her.
For at kunne stemme til kommunal- og regionalvalg i Danmark skal du
-
være fyldt 18 år
-
have fast bopæl i kommunen/regionen.
Herudover skal du enten:
-
være dansk statsborger
-
være statsborger i et andet EU-land
-
være statsborger i Island, Norge eller Storbritannien eller
-
have boet mindst 4 år i Danmark, Grønland eller på Færøerne uden afbrydelse forud for valgdagen.
De ovenstående personer, der alle har valgret til kommunale og regionale valg, optages automatisk på valglisten.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan stemme til kommunal- og regionalvalget, kan du kontakte folkeregistret i Aabenraa Kommune på 2138 1858 eller 2138 0578 eller valg-borgerservice@aabenraa.dk
Udlandsdanskere
For at kunne stemme til kommunale og regionale valg, skal man have fast bopæl i en dansk kommune/region. Udlandsdanskere kan derfor ikke stemme til kommunal- og regionalvalget.
Du kan her læse mere om udlandsdanskeres valgret.
Kandidater til kommunal- og regionalvalget offentliggøres efter den 6. oktober 2025.
Du kan finde en liste over partier og kandidater, der stiller op til valget her.
Du kan stemme på dit valgsted på valgdagen, tirsdag 18. november 2025, kl. 08.00 - 20.00. Dit valgsted fremgår af dit valgkort, som du får med posten.
Brevafstemningen starter tirsdag 7. oktober 2025 og slutter fredag 14. november 2025.
Du kan læse mere om brevafstemningsstederne og deres åbningstid her.
Du vil modtage dit valgkort senest 5 dage før valgdagen, det vil sige senest torsdag 13. november 2025.
Selv om der er to valg (til hhv. kommunalbestyrelsen og regionsrådet), modtager du kun ét valgkort.
På valgdagen tager du dit valgkort med hen til valgstedet. Her får du udleveret en stemmeseddel (to stemmesedler ved kommunal- og regionalvalg).
Hvis du har glemt dit valgkort, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet. Du vil blive bedt om at fremvise legitimation (f.eks. kørekort, pas eller sundhedskort).
Hvis du ikke har modtaget dit valgkort, eller hvis der er fejl i dit valgkort, kan du kontakte folkeregistret i Aabenraa Kommune på 2138 1858 eller 2138 0578.
Indtast din adresse og find dit valgsted her:
Du kan stemme fra kl. 08.00 til kl. 20.00 på dit valgsted.
På dit valgkort står der, hvor du skal stemme.
Du vil modtage dit valgkort senest 5 dage før valgdagen, det vil sige senest torsdag 13. november 2025.
Selv om der er to valg (til kommunalbestyrelsen og regionsrådet), modtager du kun ét valgkort.
På valgdagen tager du dit valgkort med hen til valgstedet. Her får du udleveret en stemmeseddel (to stemmesedler ved kommunal- og regionalvalg).
Hvis du har glemt dit valgkort, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet. Du vil blive bedt om at fremvise legitimation (f.eks. kørekort, pas eller sundhedskort).
Hvis du ikke har modtaget dit valgkort, eller hvis der er fejl i dit valgkort, kan du kontakte folkeregistret i Aabenraa Kommune på 2138 1858 / 2138 0578.
Hvis du vil stemme inden valgdagen, kan du brevstemme fra tirsdag 7. oktober til og med fredag 14. november 2025. Læs mere om brevafstemning.
I Aabenraa Kommune kan du brevstemme i Borgerservice i Aabenraa og Bov - husk at du kan bestille tid, hvis du vil undgå kø.
Du kan også brevstemme i Borgerservice uden at have bestilt tid.
Borgerservice i Aabenraa holder ekstraordinært åbent for brevafstemning på følgende tidspunkter:
-
Lørdag 1. november kl. 10.00-12.00
-
Lørdag 8. november kl. 10.00-12.00
-
Fredag 14. november kl. 9.00-16.00
Der vil i forbindelse med de ekstraordinære åbningstider om lørdagen ikke være mulighed for betjening af andre typer henvendelser end brevafstemning.
Biblioteker
Du kan brevstemme på bibliotekerne i Bov, Rødekro, Tinglev og Aabenraa i bemandet åbningstid.
Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan komme til valgstedet på valgdagen, kan du søge om at afgive din brevstemme i dit eget hjem.
Du kan tidligst ansøge om at brevstemme i eget hjem tirsdag 21. oktober 2025.
Ansøgningsfristen er onsdag 12. november 2025 kl. 12.00.
Hvis du ønsker at ansøge om at brevstemme i eget hjem, kan du:
-
Udfylde og sende ansøgningsskema eller
-
Ringe til folkeregistret på 2138 1858 eller 2138 0578.
Ansøgningsskema
Du kan udfylde et ansøgningsskema, som sendes til folkeregistret i Aabenraa Kommune.
Du kan tidligst ansøge tirsdag 21. oktober 2025.
Fysisk post:
Rådhuset
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Att.: Folkeregistret
Digital post:
Ansøgningsskemaet indeholder personfølsomme oplysninger og skal sendes med Digital Post til Aabenraa Kommune (henvendelse til Borgerservice).
Mærk henvendelsen med "Att.: Folkeregistret".
Modtager du praktisk hjælp i dit hjem af en hjemmehjælper eller hjemmesygeplejerske, vil de give dig et ansøgningsskema.
Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til folkeregistret på 2138 1858 eller 2138 0578.
På danske ambassader og konsulater i udlandet kan du brevstemme fra tirsdag 19. august 2025.
Udsendte ved Forsvaret kan brevstemme i Forsvaret.
Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg kan brevstemme på skibet eller havanlægget.
Vælgere, der bor i Danmark, men som opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan brevstemme på færøske eller grønlandske folkeregistre.
Vælgere, der opholder sig midlertidigt i udlandet (f.eks. på ferie, studie eller forretningsrejse), kan stemme på danske ambassader og konsulater.
Du skal i alle tilfælde huske at medbringe gyldig legitimation. Det er derudover en god idé at brevstemme i god tid, så din brevstemme kan nå frem inden valgdagen. Hvis din brevstemme ikke når frem inden klokken 8.00 på valgdagen, er den ikke gyldig.
Hjælpemidler til brevafstemning
På alle brevafstemningssteder i Aabenraa Kommune vil der være mulighed for at benytte en sort filtpen, en standlup og en LED-lampe.
I Borgerservice i Aabenraa vil der desuden være et hæve-/sænkebord samt et forstørrelsesapparat med CCTV-skærm.
Du kan altid kontakte en valgmedarbejder, hvis du har brug for hjælp.
Hjælpemidler på valgdagen
På alle valgsteder i Aabenraa Kommune vil der være mulighed for at benytte en sort filtpen, en standlup og en LED-lampe.
I Sønderjyllandshallen i Aabenraa vil der desuden være et hæve-/sænkebord samt et forstørrelsesapparat med CCTV-skærm.
Du kan altid kontakte en valgmedarbejder, hvis du har brug for hjælp.
Ændring af valgsted
Vælgere med handicap eller nedsat førlighed, der ønsker at bruge hjælpemidlerne i Sønderjyllandshallen, kan ansøge om at skifte afstemningssted til Sønderjyllandshallen.
Du kan tidligst ansøge om at skifte afstemningssted tirsdag 21. oktober 2025.
Ansøgningsfristen er mandag 10. november 2025, kl. 12.00.