Gå til hovedindhold

Til vælgere

Til vælgere

Find svar på spørgsmål om folketingsvalg 24. marts 2026.  

Hvem kan stemme?

Tirsdag den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget i Danmark.

For at kunne stemme til folketingsvalg i Danmark skal du

  • have dansk statsborgerskab (indfødsret)
  • være fyldt 18 år
  • have fast bopæl i riget og
  • ikke være umyndig.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan stemme til folketingsvalget, kan du kontakte folkeregistret i Aabenraa Kommune på 2138 0578 eller 2145 3160 eller valg-borgerservice@aabenraa.dk

Du kan også læse mere på borger.dk.

Udlandsdanskere

For at kunne stemme til folketingsvalg skal man have fast bopæl i riget. Danske statsborgere, der bor i udlandet, kan derfor som udgangspunkt ikke stemme til folketingsvalget.

Visse personer, der har taget ophold i udlandet, anses dog for at have fast bopæl i riget i relation til folketingsvalg og kan optages på valglisten efter ansøgning.

Du kan her læse mere om udlandsdanskeres valgret.

Kandidaterne til valget bliver offentliggjort her på siden senest mandag den 16. marts 2026 (8 dage før valgdagen).  

De partier, der er opstillingsberettigede til folketingsvalg kan ses her.

Du kan stemme på dit valgsted på valgdagen tirsdag den 24. marts 2026, kl. 08.00 - 20.00. Dit valgsted fremgår af dit valgkort, som du får med posten.

Brevafstemningen starter torsdag den 26. februar 2026 og slutter fredag den 20. marts 2026. 

Du kan læse mere om brevafstemningsstederne og deres åbningstid under afsnittet ”Hvordan brevstemmer jeg?”. 

Du vil modtage dit valgkort senest 5 dage før valgdagen. Det vil sige senest torsdag den 19. marts 2026. 

På valgdagen tager du dit valgkort med hen til valgstedet. Her får du udleveret en stemmeseddel.

Hvis du har glemt dit valgkort, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet. Du vil blive bedt om at fremvise legitimation (f.eks. kørekort, pas eller sundhedskort).

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort, eller hvis der er fejl i dit valgkort, kan du kontakte folkeregistret i Aabenraa Kommune på 2138 0578 eller 2145 3160.

Når valgstederne er endelig fastlagt, kan du finde oplysninger om dit valgsted her på siden. 

Du kan stemme fra kl. 08.00 til kl. 20.00 på dit valgsted.

På dit valgkort står der, hvor du skal stemme.

Du vil modtage dit valgkort senest 5 dage før valgdagen. Det vil sige senest torsdag den 19. marts 2026. 

På valgdagen tager du dit valgkort med hen til valgstedet. Her får du udleveret en stemmeseddel.

Hvis du har glemt dit valgkort, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet. Du vil blive bedt om at fremvise legitimation (f.eks. kørekort, pas eller sundhedskort). 

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort, eller hvis der er fejl i dit valgkort, kan du kontakte folkeregistret i Aabenraa Kommune på 2138 0578 eller 2145 3160.

Hvis du vil stemme inden valgdagen, kan du brevstemme fra torsdag den 26. februar 2026 til og med fredag den 20. marts 2026. Læs mere om brevafstemning nedenfor under "Hvordan brevstemmer jeg?”.

Hvis du gerne vil stemme inden valgdagen, kan du brevstemme i alle kommuner over hele landet. Du skal medbringe gyldig legitimation, f.eks. sundhedskort, pas eller kørekort. 

Brevafstemningen starter torsdag den 26. februar 2026 og slutter fredag den 20. marts 2026.

Borgerservice 

I Aabenraa Kommune kan du brevstemme i Borgerservice i Aabenraa og Bov - husk at du kan bestille tid, hvis du vil undgå kø. 
Du kan også brevstemme i Borgerservice uden at have bestilt tid.

Se tilgængelighedstider for Borgerservice.

Der vil i forbindelse med de ekstraordinære åbningstider om lørdagen ikke være mulighed for betjening af andre typer henvendelser end brevafstemning.

Biblioteker 

Du kan brevstemme på bibliotekerne i Bov, Rødekro, Tinglev og Aabenraa i bemandet åbningstid.

Se Aabenraa bibliotekernes åbningstid.

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan komme til valgstedet på valgdagen, kan du søge om at afgive din brevstemme i dit eget hjem. 

Ansøgningsfristen er onsdag den 18. marts 2026 kl. 12.00.

Hvis du ønsker at ansøge om at brevstemme i eget hjem, kan du: 

  • Udfylde og sende et ansøgningsskema eller 
  • Ringe til folkeregistret på 2138 0578 eller 2145 3160. 

Ansøgningsskema 

Du kan udfylde et ansøgningsskema, som sendes til folkeregistret i Aabenraa Kommune. 

Ansøgningsskema kan du finde her på hjemmesiden, så snart det er offentliggjort at Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Modtager du praktisk hjælp i dit hjem af en hjemmehjælper eller hjemmesygeplejerske, vil de give dig et ansøgningsskema.

Fysisk post:
Rådhuset
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Att.: Folkeregistret

Digital post: 
Ansøgningsskemaet indeholder personfølsomme oplysninger og skal sendes med Digital Post til Aabenraa Kommune (henvendelse til Borgerservice).
Mærk henvendelsen med "Att.: Folkeregistret".

Hvis du har spørgsmål eller du ønsker at indgive din ansøgning telefonisk, kan du ringe til folkeregistret på 2138 0578 eller 2145 3160. 

Vi forventer, at brevafstemningen i eget hjem finder sted mandag, tirsdag og fredag i uge 12. 

Du vil få telefonisk besked om, hvilket tidspunkt de tilforordnede vælgere vil aflægge dig et besøg. Husk derfor at oplyse et telefonnummer i forbindelse med ansøgningen.

På Færøerne, i Grønland og i udlandet kan du som hovedregel brevstemme fra tre måneder før valgdagen.

Udsendte ved Forsvaret kan brevstemme i Forsvaret.

Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget.

Vælgere, der bor i Danmark, men som opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan brevstemme på færøske eller grønlandske folkeregistre.

Vælgere, der opholder sig midlertidigt i udlandet (f.eks. på ferie, studie eller forretningsrejse), kan stemme på danske ambassader og konsulater.

Du skal i alle tilfælde huske at medbringe gyldig legitimation. Det er derudover en god idé at brevstemme i god tid, så din brevstemme kan nå frem inden valgdagen. Hvis din brevstemme ikke når frem inden klokken 8.00 på valgdagen, er den ikke gyldig.  

Hjælpemidler til brevafstemning

På alle brevafstemningssteder i Aabenraa Kommune vil der være mulighed for at benytte en sort filtpen, en standlup og en LED-lampe. 

I Borgerservice i Aabenraa vil der desuden være et hæve-/sænkebord samt et forstørrelsesapparat med CCTV-skærm.

Du kan altid kontakte en valgmedarbejder, hvis du har brug for hjælp.

Hjælpemidler på valgdagen

På alle valgsteder i Aabenraa Kommune vil der være mulighed for at benytte en sort filtpen, en standlup og en LED-lampe. 

I Sønderjyllandshallen i Aabenraa vil der desuden være et hæve-/sænkebord samt et forstørrelsesapparat med CCTV-skærm.

Du kan altid kontakte en valgmedarbejder, hvis du har brug for hjælp. 

Ændring af valgsted 

Vælgere med handicap eller nedsat førlighed, der ønsker at bruge hæve-/sænkebord eller forstørrelsesapparat med CCTV-skærm, kan ansøge om at skifte afstemningssted til Sønderjyllandshallen (Aabenraa Midt).  

Ansøgningsfristen er mandag den 16. marts 2026, kl. 12.00. 

Ansøgningsskemaet kan findes her på siden, så snart det bliver offentliggjort af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Modtager du praktisk hjælp i dit hjem af en hjemmehjælper eller hjemmesygeplejerske, vil de give dig et ansøgningsskema.

Fysisk post:
Rådhuset
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Att.: Folkeregistret

Digital post: 
Ansøgningsskemaet indeholder personfølsomme oplysninger og skal sendes med Digital Post til Aabenraa Kommune (henvendelse til Borgerservice).
Mærk henvendelsen med "Att.: Folkeregistret".

Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til folkeregistret på 2138 0578 eller 2145 3160. 

Enhver vælger kan klage over valget.

Klager over folketingsvalget skal indgives skriftligt og skal stiles til Folketinget. Klager indsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest 7 dage efter valgdagen. Det vil sige senest tirsdag den 31. marts 2026.

Klager sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet på e-mail til valg@im.dk eller via Digital Post.

Klager behandles af Folketinget.