Vederlag til byrådsmedlemmer
Byrådsmedlemmer og kommunalt ansatte medarbejdere skal hvert år oplyse, hvilke vederlag de modtager for at sidde i diverse bestyrelser, råd og nævn. Oplysningerne skal offentliggøres hvert år inden 1. april.
Der er tale om vederlag, som medlemmer af Aabenraa Byråd og ansatte i den kommunale administration modtager for at varetage hverv, de udfører efter valg eller forslag fra kommunen. Der er altså ikke tale om den løn som byrådsmedlemmer får for at sidde i byrådet og kommunens egne udvalg – eller om kommunalt ansatte medarbejderes løn. I stedet er det vederlag som byrådsmedlemmerne får for at sidde i andre bestyrelser, råd eller nævn – fx Arwos eller Aabenraa Havn.
Under relaterede filer finder du de oplysninger, som medlemmer af Aabenraa Byråd har indleveret vedrørende deres vederlag i 2023. Ingen ansatte har fået udbetalt vederlag i 2023.
Ofte stillede spørgsmål
Vederlag er oftest et pengebeløb som en person får til gengæld for en modydelse. Et eksempel er en byrådspolitiker, der får et vederlag for at deltage i en bestyrelses arbejde. Vederlag er derfor en form for løn.