Gå til hovedindhold

Indkaldelse af ideer og forslag - Solcelleanlæg Nordvest for Røllum

Indkaldelse af ideer og forslag

9. okt. 2024
  • Tegnsprog

Indhold

    Aabenraa Kommune påbegynder planlægning af et cirka 45 ha stort solcelleanlæg på et 62 ha stort areal, som ligger nordvest for Røllum. I den forbindelse indkalder Aabenraa Kommune ideer og forslag mv. til det videre planlægningsarbejde.

    Frist for at indsende ideer og forslag er onsdag den 4. december 2024. Ideer og forslag sendes til plan@aabenraa.dk.

    Der afholdes borgermøde den 29. oktober 2024 kl. 17:00-18:30 i Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa. Tilmelding er nødvendig og skal foregå via NemTilmeld senest den 25. oktober.

    Se forslag til afgrænsningsnotat for miljøvurderingen af planen (miljørapport) og det konkrete projekt (miljøkonsekvensrapport).