Forslag til Kommuneplan 2025 med tilhørende miljøvurdering
Offentlig høring af forslag til kommuneplan
Byrådet har d. 18. december 2024 besluttet at sende Forslag til Kommuneplan 2025 samt tilhørende miljøvurdering i høring i 8 uger fra d. 8. januar – 5. marts 2025. Kommuneplanen fastlægger Byrådets ambitioner og retningslinjer for byer, boliger, erhverv, sommerhusområder og det åbne lands udvikling for de næste 12 år. Forslaget indeholder bl.a. nye arealer til boligområder i Genner, Hellevad, Bylderup-Bov og Kliplev og til erhvervsområder i Padborg, Kliplev og Hellevad.
Kommuneplanforslaget og miljøvurderingen kan findes på www.aabenraa.dk/kommuneplan
Der afholdes to borgermøder om planforslaget under høringsperioden:
- 22. januar kl. 19.00-21.00, Slogs Herreds Hus, Bylderup Bov
- 3. februar kl. 19.00-21.00, Rådhuset, Aabenraa
Møderne er åbne for alle, men tilmelding er nødvendig på aabenraa.nemtilmeld.dk eller tlf. 2131 6684.
Høringssvar skal være kommunen i hænde senest d. 5. marts 2025.
Abonner på høringer
For at abonnere på aktuelle høringer om kommuneplaner og lokalplaner, tryk da på "abonner" knappen i toppen af denne artikel.
Når du abonnerer her, abonnerer du på alle nye høringsannoncer, der tilføjes under "Kommuneplan og Lokalplan".