Det tyske mindretal

Det tyske mindretal i Sønderjylland

Siden 1920 har det tyske mindretal været en del af det danske samfund. I dag hører omkring 15.000 mennesker til mindretallet. Nogle har tysk statsborgerskab, mens de fleste er danske statsborgere. Fælles er en tysk identitet og en stærk forankring i regionen. Det tyske sprog og kulturen værnes der om, og mindretallet ser sig selv som brobygger mellem dansk og tysk i grænselandet.

Historie

Efter Første Verdenskrig blev det ved en folkeafstemning i 1920 besluttet, at Nordslesvig (Sønderjylland) skulle blive en del af Danmark. De mennesker i Nordslesvig, der følte sig tyske og havde stemt for Tyskland, udgjorde herefter det tyske mindretal i Danmark. De blev boende i området, selvom det nu tilhørte Danmark.

Svære tider og demokratisk ny begyndelse

Under Anden Verdenskrig støttede eller havde mange i mindretallet forbindelser til nazismen. Den tyske besættelse af Danmark belastede forholdet mellem mindretallet og den danske flertalsbefolkning yderligere.

Efter krigen fulgte en ny demokratisk orientering, hvor mindretallet anerkendte grænsen fra 1920 og erklærede loyalitet over for den danske stat.

Ret og anerkendelse

Bonn-København-erklæringerne fra 1955 bekræftede mindretallets borgerlige rettigheder. Mindretallet må ikke diskrimineres og har ret til at tale tysk, drive egne institutioner og udleve sin kultur.

I dag er det tyske mindretal det eneste officielt anerkendte nationale mindretal i Danmark. Vigtigere end lovgivning er dog det gode samliv – præget af tolerance, respekt og aktiv deltagelse i det samfundsmæssige og politiske liv.

Skoler og børnehaver

Mindretallets børnehaver og skoler spiller en central rolle i formidlingen af tysk sprog og kultur. Her lærer og leger børnene på to sprog og med to kulturer.

Afgangseksaminer anerkendes både i Danmark og Tyskland og giver gode uddannelsesmuligheder samt stærke kompetencer på arbejdsmarkedet.

Kultur, sport og medier

Fællesskabet udfolder sig gennem et bredt foreningsliv med blandt andet biblioteker, sportsforeninger, roklubber, ungdomsklubber og menigheder.

Mediehuset Der Nordschleswiger rapporterer dagligt om livet i grænselandet, og det tyske museum i Sønderborg formidler mindretallets historie og identitet.

Traditioner

Det tyske mindretal fejrer både danske og tyske traditioner og deltager aktivt i grænselandets kulturliv.

Knivsbjergfesten i juni er et af årets højdepunkter med musik, sport og fællesskab for alle generationer.

Derudover afholdes “Tysk Dag” (Deutscher Tag) i november som den officielle fejring af mindretallets fællesskab med deltagelse af gæster fra både Danmark og Tyskland.

Politik og engagement

Slesvigsk Parti repræsenterer mindretallets interesser i de fire sønderjyske kommuner: Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev.

Der findes desuden et sekretariat i København, som varetager mindretallets anliggender over for regering og Folketing.

Arbejdet støttes økonomisk af Danmark, Tyskland og delstaten Slesvig-Holsten, og der er løbende kontakt til politikere i begge lande.

Europa og fremtiden

Mindretallets rolle som brobygger er fortsat aktuel og vigtig. Der arbejdes for et mangfoldigt og tolerant Europa, hvor mindretal respekteres og støttes.

Grænselandsmodellen fungerer som forbillede for andre regioner, og området modtager jævnligt delegationer, der ønsker at lære af erfaringerne.