Lægdommer
Som lægdommer skal du med et åbent sind, sund fornuft og en kritisk holdning til det, du præsenteres for i retten, være med til at afgøre sagen.
At være lægdommer betyder, at man som almindelig borger er med til at træffe afgørelser i danske retssager.
Lægdommere spiller en vigtig rolle i retssystemet, fordi de er med til at sikre, at afgørelser ikke kun træffes ud fra et juridisk perspektiv, men også med almindelige menneskers vurderinger og livserfaringer.
Som lægdommer deltager man sammen med juridiske dommere i behandlingen af straffesager. Man lytter til forklaringer fra tiltalte, vidner og andre personer i sagen og forholder sig til de beviser og oplysninger, der bliver lagt frem i retten.
Læs meget mere om at være lægdommer her
Næste periode er 2028-2031.
Vi afventer i øjeblikket ansøgningsskemaet fra Justitsministeriet. Det betyder, at det endnu ikke er muligt at ansøge om optagelse som lægdommer.
Så snart ansøgningsskemaet er klar, opdaterer vi denne side med mere information om, hvordan du søger.
Hold derfor øje med siden, hvis du overvejer at blive lægdommer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud – det betyder, at du som udgangspunkt har pligt til at være lægdommer, hvis du bliver udtaget til det. Det betyder også, at du har krav på at blive fritaget fra andet arbejde, når du skal varetage et borgerligt ombud.
Eksempler på borgerligt ombud er:
- Kommunalbestyrelsesmedlem
- Regionsrådsmedlem
- Domsmand
- Nævning
- Tilforordnet vælger ved valg
Se en kort film om, hvordan det er at være nævning eller domsmand
Alle danske statsborgere, som har valgret til folketinget, kan blive lægdommere.
Personer, der udtages til grundlisten, skal være egnede og skal derfor:
- være uberygtede (ustraffede)
- have valgret til Folketinget
- være født efter 31. december 1951, da en person ikke kan udtages, hvis vedkommende fylder 80 år inden udløbet af den periode, hvor grundlisten gælder
- ikke lide af åndelig eller legemlig svaghed, der gør vedkommende ude af stand til at varetage en nævnings eller domsmands pligter
- have tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog
En række personer kan ikke udtages på grund af deres erhverv. Det drejer sig om følgende:
- Ministre
- Ansatte i ministeriers departementer og ansatte i chefstillinger i de under departementerne hørende underordnede myndigheder
- Ansatte ved domstolene og i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og andre myndigheder på Justitsministeriets område
- Advokater og advokatfuldmægtige
- Præster i Folkekirken og andre trossamfund
Derudover kan personer med juridisk kandidatuddannelse (cand.jur. og cand.merc.(jur.)) kun undtagelsesvis anses for egnede til at være lægdommere.
For at blive optaget på grundlisten i Aabenraa Kommune skal du desuden bo i Aabenraa Kommune.
Det er en liste over personer, som kan blive lægdommer.
Aabenraa Kommune skal udpege 1 borger til listen pr. 300 indbyggere. Det er præsidenten for Vestre Landsret, der udpeger, hvilke personer der skal deltage i de konkrete sager.
Det er ikke sikkert, at du bliver udpeget til en konkret sag, selv om du står på grundlisten. Ca. halvdelen af de personer, der står på listen, bliver udpeget.
Du kan forvente at deltage i fire retssager om året, hvis du bliver udpeget.
Det er landsrettens præsident, der afgør, om de personer, der udtages som lægdommere, opfylder betingelserne, men det er i første række grundlisteudvalget, der skal påse, om de personer, der udtages, er egnede til at varetage hvervet.
Et grundlisteudvalg udpeger personer, som må anses for egnede til at virke som domsmænd og nævninge.
Som lægdommer får du 1.100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet (med forbehold for, at honoraret kan blive ændret).
Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du dækket dine udgifter til transport, typisk svarende til udgiften til en standardbillet.
Domstolene oplyser dit honorar til skattevæsnet, og der bliver trukket A-skat af beløbet. Pengene bliver indsat på din NemKonto, og du får din lønseddel i din e-Boks.