Strategisk-fysisk udviklingsplan for Barsø og Løjt Land
I 2026/2027 udarbejder Aabenraa Kommune en strategisk-fysisk udviklingsplan for Løjt Land og Barsø. Planen skal sætte en fælles og langsigtet retning for områdets udvikling og styrke grundlaget for gode oplevelser, stærke lokalsamfund og en mere sammenhængende turismeudvikling.
Udviklingsplanen er en del af den overordnede Udviklingsplan for Jyllands Østkyst, som sætter en fælles retning for turismen frem mod 2030. Her er ambitionen blandt andet at få endnu mere værdi ud af de mange natur-, kultur- og oplevelsesmæssige kvaliteter, som findes langs den østjyske kyst.
Et område med stærke kvaliteter
Barsø og Løjt Land rummer allerede en kombination af kyst, landskab, natur, kulturmiljøer, landsbyer og lokale fællesskaber, som der potentielt kan at skabes bedre sammenhæng mellem. Udviklingsplanen skal derfor undersøge, hvordan områdets eksisterende kvaliteter kan styrkes og bindes bedre sammen og hvor der er behov for nye greb.
Det handler ikke alene om at tiltrække flere besøgende. Det handler også om, hvordan udviklingen kan skabe værdi for dem, der bor og arbejder i området, og hvordan turisme og lokal udvikling kan understøtte hinanden.
Strategisk-fysisk udviklingsplan
Udviklingsplanen for Løjt Land og Barsø er en del af den samlede Udviklingsplan for Jyllands Østkyst, der arbejder med turismeudviklingen på tværs af 23 kommuner og seks destinationsselskaber. Den overordnede udviklingsplan skal blandt andet bidrage til at skabe bedre vilkår for udvidelse af turismesæsonen og styrke sammenhængen mellem natur, kultur, oplevelser, byer og erhverv.
For Løjt Land og Barsø betyder det, at den overordnede ambition omsættes til en plan med afsæt i netop dette områdes landskab, kultur, lokalsamfund og eksisterende kvaliteter.
Plan udføres med støtte fra Danmark Erhvervsfremmebestyrelse.
Læs mere:
Destination Trekantområdet: Fælles destinationsudvikling for SYD | Destination Trekantomraadet
Destination Sønderjylland: Projekt: Fælles destinationsudvikling for Syd | VisitSønderjylland
Pressemeddelelsen: Kulturarv, kyst og stærke attraktioner skal styrke helårsturismen i Sydøstjylland
Turismepolitisk redegørelse: Turismepolitisk Redegørelse for Aabenraa Kommune
Udviklingsplanen skal skabe et fælles grundlag for den videre udvikling af Løjt Land og Barsø og pege på, hvor konkrete indsatser kan gøre en forskel.
Planen skal blandt andet kunne understøtte:
- Udvikling og kvalitetsløft af overnatningskapaciteten, så området står stærkere som destination og bedre kan tiltrække gæster uden for højsæsonen.
· Sammenbinding af natur-, kultur- og outdoor-oplevelser på Løjt Land og Barsø, så områdets mange tilbud i højere grad opleves som en sammenhængende destination.
· Forbedret adgang, infrastruktur og wayfinding, så det bliver lettere at finde frem, bevæge sig rundt og få adgang til områdets oplevelser og landskaber.
· Udvikling af nye og eksisterende oplevelsestiltag, der kan styrke områdets attraktivitet for både lokale og besøgende.
Det handler dermed ikke nødvendigvis om at skabe mere af det samme, men om at forbinde, kvalificere og løfte det, der allerede findes, og identificere hvor nye indsatser kan skabe størst værdi.
Aabenraa Kommune har tilknyttet Orange Elevator som rådgiver på opgaven. Rådgiverens rolle er blandt andet at understøtte analyserne, facilitere udviklingsprocessen og omsætte input og viden til en samlet strategisk-fysisk plan.
Arbejdet sker i tæt dialog med Aabenraa Kommune - Plan Teknik og Miljø og de lokale aktører, der har viden om og interesser i Løjt Land og Barsø.
Udvikling i dialog med dem, der kender området
Gennem projektet inviteres borgere, foreninger, erhvervsliv, lodsejere, organisationer og andre relevante aktører til at bidrage med viden, perspektiver og idéer.
Der afholdes blandt andet dialogmøder og andre former for involvering, hvor lokale erfaringer og ønsker kan bringes ind i arbejdet.
Har du viden, idéer eller perspektiver på udviklingen af Løjt Land og Barsø, er du meget velkommen til at følge med og deltage til dialogmøder enten d. 16.11 på Løjt Land Skole kl. 15-18 eller 17.11 på Barsø Forsamlingshus kl. 15-18.
Tilmelding dialogmøde om Løjt Land: Tilmelding Løjt Land
Tilmelding dialogmøde om Barsø: Tilmelding Barsø
Udviklingsplanen skal spille sammen med de initiativer og projekter, der allerede er i gang i området. Planen skal tage afsæt i områdets eksisterende kvaliteter og undersøge, hvordan de kan styrkes, forbindes og udvikles. Det gælder blandt andet natur, kulturarv, kystlandskaber, lokale oplevelser og mulighederne for friluftsliv og aktiv ferie.
Følg med i arbejdet
Udviklingsplanen udarbejdes over en længere periode, og den færdige plan er ikke målet i sig selv. Den skal være et afsæt for det videre arbejde med at udvikle og realisere initiativer.
Her på siden kan du løbende følge projektet, finde information om kommende dialogmøder og læse om de resultater og anbefalinger, der kommer ud af arbejdet.
Har du viden, idéer eller perspektiver på udviklingen af Løjt Land og Barsø, er du meget velkommen til at følge med og deltage til dialogmøder enten d. 16.11 på Løjt Land Skole kl. 15-18 eller 17.11 på Barsø Forsamlingshus kl. 15-18.
Tilmelding dialogmøde om Løjt Land: Tilmelding Løjt Land
Tilmelding dialogmøde om Barsø: Tilmelding Barsø