Gå til hovedindhold

Padborg Erhvervsområdes historie

Historisk har Sønderjylland haft en meget stor betydning for transporterhvervet, og Padborg har været det store omdrejningspunkt og distributionscenter mellem Skandinavien og resten af Europa.

Indhold

    Padborg er tit blevet opfattet mere som en funktion end en egentlig by, og udviklingen af området er i høj grad også sket gennem transporterhvervet. Siden 1920, hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland blev draget, har Padborg udviklet sig til et af Nordeuropas største transportcentre. 

    Transportcentret lever og ånder 24 timer i døgnet og passeres dagligt af ca. 4.500 lastbiler. På det næsten 5 kvadratkilometer store område er der ca. 3.000 ansatte, fordelt på 150 transport- og logistikvirksomheder og ca. 50 servicevirksomheder. 

    Ved starten i 1920’erne var der stort set ingenting. I Padborg var der på det tidspunkt 47 indbyggere. Efter 1. verdenskrig voksede transportindustrien op omkring jernbanen, grænsen og et nyt toldområde, hvilket betød, at der opstod behov for at etablere speditions- og transportvirksomheder ved den dansk/tyske grænse. 

    Fra 1920’erne til 1960’erne stod jernbanen for en betydelig del af transporterne, men efter 2. verdenskrig blev lastbiler den dominerende og afgørende faktor for den hastige vækst for transporterhvervet i Padborg. 

    Da motorvejen senere åbnede (1978), og godsmængderne stadig steg eksplosivt, udviklede erhvervsområdet sig længere mod vest - ud langs den nye motorvej E45. 

    Grænsen, som på det tidspunkt var lukket, betød også en stigende mængde af arbejdspladser for tjenestemænd, politi, toldere og DSB-personale, hvilket betød, at befolkningstilvæksten steg eksplosivt. Det medførte store behov for boliger og bedre infrastruktur. 

    Bov, Padborg og Kruså voksede kraftigt gennem årene, og i dag er der ca. 10.000 borgere i området, hvoraf de 4.476 bor i Padborg. 

    Udviklingen har de senere år ført til, at flere virksomheder er rykket på tværs af grænsen. Der ligger mange tilsvarende og relaterede erhverv, både danske og tyske, i henholdsvis Flensborg, Harrislee og Handewitt. 

    Transportcentret har gennem tiden oplevet mange udfordringer. Eksempelvis var åbningen af færgeruten Rødby-Puttgarden i 1963 og indførelsen af EU’s indre marked i 1993 faktorer, som kunne have fået fatale følger for virksomhederne i Padborg-området. Men Padborg og transportcentret har gennem årerne været præget af dynamik og omstillingsparathed, der er medvirkende årsag til, at der stadig kan drives et af Europas største og mest effektive distributionscentre fra Padborg. 

    Sidenhen er nye perspektiver og handelsmuligheder opstået undervejs. Et eksempel er EU’s optagelse af 10 nye medlemslande i 2004, hvilket har åbnet for en stor lukrativ øst-vest-akse i transportsektoren. 

    Den digitale tidsalders teknologi har også ført omstillingsnødvendige tiltag med sig, hvilket resulterer i nye muligheder, men samtidig også i nye udfordringer til de fysiske og infrastrukturelle omgivelser. 

    Der har også været markante ændringer i forbindelse med nedlæggelse af traditionelle toldfunktioner og ændring i den generelle fysiske struktur i området. Dette kommer bl.a. til udtryk i en uhensigtsmæssig trafikal infrastruktur og små erhvervsgrunde, der i mange tilfælde ikke kan leve op til nutidens pladsbehov. 

    Padborgs udfordringer er løbende blevet analyseret og debatteret. Transporterhvervets organisationer, lokale erhvervsråd, kommune og amt har iværksat initiativer, der skulle klarlægge udviklingspotentialet. 

    Et af disse initiativer var etableringen af Padborg Udviklingscenter, der blandt andet med nedsættelse af Institut for Transportstudier skulle forske i transport og logistik. Padborg Udviklingscenter blev senere optaget af Aabenraa Erhvervsforening, som nu er én samlende organisation for hele erhvervslivet i Aabenraa Kommune. 

    På grund af den dynamiske udvikling gennem næsten 100 år står grænseområdet ved Padborg tilbage med en kompliceret infrastruktur og tidstypiske udfordringer for erhvervslivet. Alligevel fremstår Padborg med en vis ”selvgroet og organisk charme”, som nyere transportcentre mangler. Det kan f.eks. være træer og buske, beboelse og snoede veje. Uden dem bliver områderne karakterløse og uinspirerende. 

    I dette spændingsfelt mellem behovet for en rationel og moderne infrastruktur og et eksisterende erhvervsområde med en næsten 100-årig historie ligger der et stort potentiale for et moderne og bæredygtigt transportcenter.