Gå til hovedindhold

Datacenterstrategi

Med Datacenterstrategi 2022 viser Aabenraa Kommune vilje til vækst og udvikling af de muligheder, som placeringen af datacentrene i Kassø giver os.

  • Tegnsprog

Indhold

    Aabenraa Kommunes datacenterstrategi 2022 har et overordnet mål: Flere arbejdspladser og øget bosætning i Aabenraa Kommune.
    Datacenterstrategi 2022 opstiller seks delmål med tilhørende handlinger, som målretter Aabenraa Kommunes indsats.

    De seks delmål omhandler:

    1. Tiltrækning af flere datacentre til Aabenraa Kommune
    2. Tiltrækning og udvikling af følgeindustri i Aabenraa Kommune
    3. Produktion af bæredygtig energi og udnyttelse af overskudsvarme, der skal skabe yderligere følgeindustri i Sønderjylland
    4. Tiltrækning af erhvervsuddannelser til Aabenraa Kommune
    5. Bosætning af medarbejdere fra datacenterindustrien i Aabenraa Kommune
    6. Samarbejde om digitalisering gennem datacentrenes Community Outreach-projekter

    Læs mere om mål og handlinger i strategien. 

    Datacenterstrategien er et vigtigt element i Aabenraa Kommunes Vækststrategi og Vækstplan.

    Datacenterstrategi 2022 udspringer af Sund Vækst, Aabenraa Kommunes Vækststrategi 2018-2030, hvor den overordnet bidrager til at forfølge visionen om Aabenraa Kommune som et verdenskendt digitalt fællesskab og især er afgørende for arbejdet under fokuspunktet ”Digitale virksomheder som vækstkatalysator”.