Gå til hovedindhold

Erhvervsstrategi

Med denne erhvervsstrategi sætter vi retning for, hvorledes vi i Aabenraa Kommune kan understøtte virksomheders vækst og udvikling. Vores ambition er, at vi vil være en attraktiv samarbejdspart for virksomheder og investorer, der ønsker at være en del af et dynamisk grænseområde i Syddanmark.

  • Tegnsprog

Indhold

    Erhvervsstrategien bygger på vores styrker, vores potentialer for udvikling, og den tager livtag med vores
    udfordringer. Den er udarbejdet sammen med og for virksomhederne i Aabenraa Kommune, og det er lige fra den lokale butiksdrivende og håndværkeren til landbrugs og transportvirksomhederne samt områdets større produktionsvirksomheder, banker og lignende.

    Aabenraa Kommune er begunstiget af sin placering som porten mellem Norden og Europa. Det giver internationalt udsyn og muligheder for samarbejder over landegrænser.

    Vores infrastruktur omfatter gode tilslutningsmuligheder i form af let adgang til grøn strøm, fuld dækning af
    højhastighedsinternet, dybvandshavn, jernbaneforbindelser direkte til Hamborg og motorvejsopkobling via Europavej E45, der giver virksomheder i kommunen direkte adgang til resten af verden. Virksomhederne er danmarksmestre i eksport, og arbejdsstyrken er både lokal og international.

    Den grønne omstilling ser vi som en mulighedsdagsorden. Vi har enestående forudsætninger i form af vores placering, infrastruktur og ressourcer. Sammen med erhvervslivet har Aabenraa Kommune unikke muligheder for at være i front med den grønne omstilling og samtidig skabe vækst og udvikling i erhvervslivet. Vi ser nemlig den grønne omstilling som løftestang for vores erhvervsudvikling.

    Erhvervslivet i Aabenraa Kommune oplever udfordringer med rekruttering og udvikling af arbejdskraften. Samtidig ønsker erhvervslivet, at rammevilkårene styrkes inden for sagsbehandling og dialog. Vi ser dialog og partnerskaber som nøglen til at skabe gode rammevilkår for erhvervslivet, og derfor er dialog en vigtig markør i vores erhvervsindsats i de kommende år.

    Vi vil gerne takke alle de virksomheder og samarbejdspartnere, som har bidraget i udviklingen af erhvervsstrategien.