Gå til hovedindhold

Sundhedsfremmemærket 2026

Aabenraa Kommune ønsker at anerkende, motivere og fremme lokale virksomheders indsats for sundhed på arbejdspladsen.

  • Tegnsprog

Indhold

    Om Sundhedsfremmemærket

    I 2023 vedtog Aabenraa Kommunes Sundheds- og Forebyggelsesudvalg etableringen af Sundhedsfremmemærket med det formål at styrke og synliggøre sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladser i kommunen.

    Sundhed og forebyggelse spiller en central rolle på enhver arbejdsplads, og med Sundhedsfremmemærket ønsker kommunen at anerkende virksomhedernes engagement i medarbejdernes trivsel og sundhed. Formålet er samtidig at skabe øget opmærksomhed omkring de mange gode sundhedsinitiativer, der allerede findes blandt virksomheder og institutioner i kommunen, så de kan inspirere andre til at styrke arbejdet med sundhedsfremme yderligere.

    Sundhedsfremmemærket kan tildeles virksomheder og selvejende institutioner beliggende i Aabenraa. Alle arbejdspladser med ansatte har mulighed for at ansøge.

    Uddelingen af Sundhedsfremmemærket er planlagt som en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor virksomheder hvert år kan ansøge om at få mærket tildelt.

    I 2025 blev Sundhedsfremmemærket tildelt 38 virksomheder og institutioner i Aabenraa. Modtagerne repræsenterede både små og store arbejdspladser med en bred vifte af sundhedsfremmende initiativer.
    D. 27. november 2025 blev der afholdt reception. Nedenfor er et billede fra dagen.

    Ansøg om Sundhedsfremmemærket 2026

    Det er muligt at ansøge om Sundhedsfremmemærket 2026 i perioden fra mandag den 10. august 2026 til og med søndag den 5. oktober 2026. I denne periode vil der være et aktivt ansøgningslink tilgængeligt nederst på siden, hvor ansøgningen kan udfyldes og indsendes.

    Hvorfor ansøge om Sundhedsfremmemærket?

    Med Sundhedsfremmemærket kan virksomheden synliggøre sit engagement i medarbejdernes trivsel og sundhed. Mærket dokumenterer, at virksomheden aktivt tager medansvar for at fremme sunde rammer på arbejdspladsen – til gavn for både medarbejdere, virksomhed og samfund.

    Sundhedsfremmende initiativer på arbejdspladsen kan blandt andet bidrage til:

    •    at styrke virksomhedens attraktivitet over for nuværende og kommende medarbejdere, 
    •    at øge medarbejdertrivsel og arbejdsglæde, 
    •    at reducere sygefravær og driftsforstyrrelser, 

    Ved tildeling af Sundhedsfremmemærket modtager virksomheden digitalt materiale, som kan anvendes på hjemmeside, i dokumenter samt som banner til e-mailsignaturer.

    Kriterier til ansøgning

    1. Arbejdspladsen skal have ansatte.

    2. Arbejdspladsens sundhedsfremmeindsatser skal have en vis tyngde set i forhold til arbejdspladsens størrelse. Det er f.eks. fint, men ikke tilstrækkeligt til at opnå sundhedsfremmemærket, at arbejdspladsen udelukkende har en frugtordning for medarbejderne.

    3. Ergonomiske hjælpemidler betragtes som et arbejdsmiljøtiltag og indgår derfor ikke i vurderingen af sundhedsinitiativer.

    4. Et sundhedsinitiativ skal have et forebyggende eller sundhedsfremmende indhold, som går ud over arbejdspladsens eventuelle CSR-mærke (CSR-mærket i Aabenraa Kommune anerkender lokale arbejdspladser, der tager socialt ansvar ved at skabe plads til udsatte borgere og bidrage til uddannelse af fremtidens arbejdskraft).

    5. I vurderingen indgår udelukkende sundhedsfremmende tiltag målrettet medarbejderne og ikke sundhedsfremmende tiltag overfor arbejdspladsens kunder.

    Vil du vide mere?

    Ønsker du mere information, assistance eller har du spørgsmål til Sundhedsfremmemærket, kan du skrive en mail til sundhedscenter@aabenraa.dk eller ringe på tlf. 7376 8888.

    Modtagere af Sundhedsfremmemærket 2025:

    ABENA
    AG Electric A/S
    Alterna Huse
    Bigadan
    Brand & Redning Sønderjylland
    Byggemester N.T.
    Børnehuset Evigglad Bov
    Børnehuset Evigglad Aabenraa
    Charles Christiansen ApS
    Danplanex A/S
    Det Lille Madhus ApS
    DM Flytteforretning I/S
    Dulo
    E3 Spedition-Transport A/S
    Entreprenør Claus Lyng Hansen
    Frøslev Træ
    Glad Fonden Aabenraa
    H.P. Therkelsen
    Hotel Europa K/S
    Hotel Røde-Kro
    JEP ApS
    Johanning A/S
    Karger Beauty
    Klinik For Fodterapi
    Krone Fleet Danmark A/S
    Krone ScanBalt A/S
    LC Performance
    Meldgaard Holding A/S
    N.T. Tømrer
    Optimize.dk ApS
    OX-ON A/S
    Profile A/S
    Ritas Køkken
    RV Unique
    SP Rengøring ApS
    Sundari Akupunktur & UnionyogaS
    Svane Apoteket Aabenraa
    Aabenraa Kommune