Bjerndrup
Bjerndrup er for alvor dukket op på det sønderjyske landkort. Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores lille landsby, hvor der er plads og muligheder for alle aldersgrupper.

Bjerndrup er en lille hyggelig by, centralt beliggende mellem Kliplev og Tinglev, hvor du blot har 2 minutters kørsel til motorvej E45 og dermed hurtig adgang til Trekantområdet, Fyn og Sjælland - og naturligvis Hamborg mod syd.
Bjerndrup ligger i skøn natur og lige op til Bjerndrup Mølleå. Et velfungerende stisystemet fører dig til Kliplev Skole, og sikrer, at dine børn kommer sikkert frem og tilbage på cykel.
Fra byen går der busser til kommunal skole, tysk skole, friskole samt de videregående uddannelsessteder.
Byen har en rigt foreningsliv, og du kan blandt andet opleve ringridning, høstfest, traktortræk, fastelavnsfest og dilettant.
Du kan også tage dig et spil golf i Uge hos Sønderjyllands Golfklub, der blot ligger 5 km herfra.
Fiskesø, minigolf og camping ligger ligeledes i umiddelbar nærhed.
Byen har forsamlingshus, sportsplads og legeplads.
Dagpleje:
Integrerede institutioner:
Børnehaven Klippigården, Kliplev
Skole/SFO:
Kliplev Skole 0.-6. kl.
Felsted Centralskole, 7.-9. kl.
Deutsche Schule Tingleff, 0.-10. kl.
Søgård Friskole, 0.-9. kl.
Indkøb:
Du finder et varieret udbud af dagligvarebutikker i nabobyerne Kliplev og Tinglev.
Afstande:
- Aabenraa: 17 km
- Aabenraa Sygehus: 20 km
- Motorvejsafkørslen: 3 km
- Kliplev: 5 km
- Sønderborg: 33 km
- Tønder: 33 km
- Flensborg: 25 km
- Tinglev: 7 km
Ofte stillede spørgsmål
- I Bjerndrup er man tilpas langt nok ude på landet, til at man kan få lov til at være sig selv i fred og ro, men samtidig så tæt på motorveje og jernbane at man lynhurtigt kan stå i centrum af Tønder, Aabenraa, Sønderborg eller Flensborg. I Bjerndrup har vi mange foreninger, lige fra ringrider- og borgerforening til en lokal internetforening og pokerklub. Der er også en forening til dig.
Severin Sivesgaard