Gå til hovedindhold

Sund balance

SUND BALANCE er et tilbud til forældre med børn i alderen 3 – 16 år med tendens til overvægt.

5. aug. 2025

Indhold

    SUND BALANCE er et tilbud til forældre med børn og unge, der har det  svært med deres krop og vægt.

    Børn og familier der får hjælp til en sund livsstilsændring, de oplever øget selvværd og bedre trivsel i forhold til hverdagen og kammerater.

    Børn og unge har brug for støtte fra deres nære voksne. Det er derfor vigtigt, at I hjælper og støtter jeres barn. Familier der arbejder med en sund livsstil, de oplever ofte et barn/ung, der får mere energi og glæde i hverdagen. 

    Mål for indsatsen

    • At barnet bliver gladere og får større selvtillid
    • At barnet finder glæde ved motion og har fritidsinteresser
    • At barnet undgår fysiske og psykiske belastninger af at veje for meget
    • At barnet får en sundere kropsbevidsthed samt livsstil og derigennem forebygger livsstilssygdomme

    SUND BALANCE har fokus på barnets genelle trivsel, dets kost-, motions-, søvn- og skærmvaner.

    Tilbuddet SUND BALANCE

    Tilbuddet starter med en afklarende samtale, hvor vi drøfter, hvilke udfordringer I har i jeres familie med at støtte jeres barn til en god trivsel og en sund livsstil.  

    Den afklarende samtale kan foregå i hjemmet eller i konsultationen på Bjerggade 4E.

    Samtalen tager udgangspunkt i Livshjulet, hvor vi drøfter emnerne heri.

    Forløbet strækker sig over 6 måneder, hvor der løbende vil være samtaler og opfølgning over telefon eller i konsultationen med fokus på det, der går godt samt hvad der skal justeres for at opnå en sundere og balanceret livsstil.

    Det er også muligt med støttende samtaler om kostvaner hos en klinisk diætist.

    Tilbuddet henvender sig primært til forældre.

    Børn over 12 år forventes at deltage med forælder i individuelle samtaler.  

    Sådan kommer du i gang

    Kontakt én af sundhedsplejerskerne.

    I vil blive kontaktet telefonisk.

    Samtalerne foregår på
    Bjerggade 4E,
    6200 Aabenraa 

    Kontakt Sund balance

    Annette Hansgaard
    Sundhedsplejerske
    Tlf. 21462943
    Mail: anneh@aabenraa.dk 

    Lotte Sandersen Enemark
    Sundhedsplejerske
    Tlf. 20539440
    Mail: losae@aabenraa.dk  

    Betina Appel Terp
    Sundhedsplejerske
    Tlf. 23287150
    Mail: bater@aabenraa.dk 

    Sundhedsplejen i Aabenraa Kommune
    Bjerggade 4 E
    6200 Aabenraa
    Tlf. 73767002
    Mail: sundhedsplejen@aabenraa.dk  

    Send ikke personfølsomme oplysninger til ovenstående mails, da det ikke er sikkert.