Stofbehandling for voksne
Hvis du har problemer med stoffer, kan du få råd og vejledning og behandling på Rusmiddelcenter Aabenraa.
Behandlingsgaranti
- Stofbehandling i rusmiddelcentret er et gratis tilbud
- Stofbehandling iværksættes senest 14 dage efter, at du har henvendt dig
- Når du er blevet tilbudt stofbehandling, kan du frit vælge, om behandlingen skal foregå i Aabenraa eller i en anden kommune
Henvendelse
Brugere eller pårørende kan frit ringe, skrive eller henvende sig personligt i Rusmiddelcenteret for at få en tid, hvor man i samarbejde finder frem til det behandlingstilbud, som passer bedst. Samarbejdspartnere og andre myndigheder kan, sammen med en borger, tage kontakt til Rusmiddelscentret med henblik på hjælp til borger.
Behandlingstilbud
Rusmiddelcenterret tilbyder individuel behandling som gruppebehandling.
Pårørendesamtaler
Pårørende tilbydes enesamtaler eller deltagelse i pårørendegruppe.
Substitutionsbehandling
Rusmiddelcentret tilbyder substitutionsbehandling, hvor borgeren under vejledning behandles med substitutionslægemidler. Lægemidlerne, som anvendes i behandlingen, er blandt andet Suboxone eller Metadon. Lægekonsulenten træffer beslutning om lægemiddel og dosis. Der udarbejdes både en plan for den medicinske- og socialfaglige behandling.
Døgnophold
Du kan søge om døgnbehandling. I forbindelse med bevilling af døgnbehandling, vil der via den kommunal behandler på Rusmiddelcenteret, blive foretaget en individuel konkret beregning af egenbetaling for kost, logi mv. efter gældende satser.
Du er altid velkommen til at kontakte Rusmiddelcenter Aabenraa, hvis du har spørgsmål.
Relaterede sider
Kontakt Rusmiddelcenter Aabenraa
Reberbanen 3
6200 Aabenraa
Telefon: 7376 8216
Mail: rusmiddelcenter@aabenraa.dk
Hjemmeside: rusmiddelcenteraabenraa.dk
Ovenstående e-mailadresse må ikke indeholde personlige oplysninger. Skal du sende personlige oplysninger sikkert, kan du gøre det her fra e-Boks.
Telefontider
Mandag 8.30 – 10.00 plus 14.00 – 15.00
Tirsdag 8.30 – 10.00
Onsdag 8.30 – 10.00
Torsdag 8.30 – 10.00 plus 14.00 – 15.00
Fredag 8.30 – 10.00
Der kan bestilles tid til Åben Rådgivning på telefon 7376 8216
Medicinudlevering dagligt fra 8:30 til 10:00, derudover er der udlevering mandag og torsdag fra 14:00 - 16:00