Alkoholbehandling for voksne
Hvis du har problemer med alkohol, kan du anonymt og gratis få vejledning og behandling på Rusmiddelcenter Aabenraa.
Behandlingsgaranti
Du har ret til, at alkoholbehandling iværksættes senest 14 dage efter, at du har henvendt dig og søgt om hjælp.
- Alkoholbehandling er et gratis tilbud
- Borgere med alkoholproblemer kan henvende sig anonymt
- Borgeren kan frit vælge, om behandlingen skal foregå i Aabenraa eller i en anden kommune
Henvendelse
Brugere eller pårørende kan frit ringe, skrive eller henvende sig personligt i Rusmiddelcentret for at få en tid, hvor man i samarbejde finder frem til det behandlingstilbud, som passer bedst. Samarbejdspartnere og andre myndigheder kan, sammen med en borger, tage kontakt til Rusmiddelscentret med henblik på hjælp til borger.
Behandlingstilbud
Rusmiddelcenteret tilbyder såvel individuel behandling som gruppebehandling.
Familiebehandling
Rusmiddelcenter Aabenraa tilbyder en række forskellige former for familiebehandling, bl.a. familiesamtaler, parsamtaler, pårørendesamtaler og børnesamtaler m.v.
Afgiftning og substitutionsbehandling
Rusmiddelcentret tilbyder ambulant afrusning/stabilisering.
Døgnophold
Du kan søge om døgnbehandling. Døgnbehandling af alkoholproblemer er gratis.
Alkolinjen – Anonym og gratis rådgivning om alkoholproblemer tlf.nr. 80 200 500 – åben mandag fra kl. 9:00-17:00 samt alle øvrige hverdage fra kl. 11.00-17.00, og der er åbent på helligdage."
Kontakt Rusmiddelcenter Aabenraa
Reberbanen 3
6200 Aabenraa
Telefon: 7376 8216
Mail: rusmiddelcenter@aabenraa.dk
Hjemmeside: rusmiddelcenteraabenraa.dk
Ovenstående e-mailadresse må ikke indeholde personlige oplysninger. Skal du sende personlige oplysninger sikkert, kan du gøre det her fra e-Boks.
Telefontider
Mandag 8.30 – 10.00 plus 14.00 – 15.00
Tirsdag 8.30 – 10.00
Onsdag 8.30 – 10.00
Torsdag 8.30 – 10.00 plus 14.00 – 15.00
Fredag 8.30 – 10.00
Der kan bestilles tid til Åben Rådgivning på telefon 7376 8216
Medicinudlevering dagligt fra 8:30 til 10:00, derudover er der udlevering mandag og torsdag fra 14:00 - 16:00