Erasmus+
Her kan du læse mere om Erasmus+
Erasmus+ er EU's program for uddannelse, ungdom og idræt. Programmet har til formål at styrke læring, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af landegrænser. Gennem Erasmus+ får deltagerne mulighed for at tage på ophold i udlandet, deltage i kurser eller job shadowing samt modtage kolleger og samarbejdspartnere fra andre lande.
I Aabenraa Kommune er der særligt fokus på uddannelsesområdet. Kommunen er akkrediteret inden for Erasmus+ på skoleområdet i perioden 2022-2027, hvilket giver mulighed for løbende at arbejde strategisk med internationale mobiliteter.
Det betyder, at alle kommunens folkeskoler samt Fjordskolen, Ung Aabenraa og Ungdommens Uddannelsesvejledning kan ansøge om deltagelse i mobiliteter gennem Børne- og Kulturforvaltningen. Ansøgningerne behandles samlet, og de tilgængelige midler fordeles på baggrund af fastsatte kriterier og prioriteringer inden for den gældende projektperiode.