Kommunikation med tegn og billeder
Når dit barn har svært ved at bruge sproget til at kommunikere med, kan det lære at anvende Tegn til Tale eller billeder, sammen med lyde og ord.
For nogle børn kan det være vanskeligt at pludre og anvende ord, at have øjenkontakt og kommunikere med andre.
Dit barn kan have behov for målrettede aktiviteter, for at lære at udtrykke behov, følelser og hensigter.
Dit barn kan have særlige udfordringer:
- En fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne
- Følgevirkninger af at være meget for tidligt født
- En sygdom/diagnose
Tale-hørekonsulenterne tilbyder:
- At udrede dit barns kommunikation
- Vejlede dig og det pædagogiske personale, hvorledes I bedst hjælper dit barn i gang med at kommunikere, i et samarbejde med psykolog og fysioterapeut.
- Undervisning, hvis det vurderes fagligt relevant
Der arbejdes ud fra:
- Karlstadmodellen, som er en metode til undervisning af børn med kommunikative udfordringer
- Tegn til tale
- Billed-kommunikation, feks. Boardmaker programmet og PODD
Hvad er godt at gøre:
- Have øjenkontakt med dit barn, vær opmærksom på, at I kigger på hinanden
- Lave aktiviteter hvor I skifter tur, f.eks. triller bold til hinanden
- Leg med at eftersige dit barns lyde
- Synge enkle sange som dit barn kan lide.