Grundlovsceremoni
Læs mere om Grundlovsceremoni i Aabenraa Kommune her.

For at få dansk statsborgerskab skal du deltage i en Grundlovsceremoni.
To gange om året vedtager Folketinget en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere, og i den forbindelse skal nye statsborgere deltage i en grundlovsceremoni. Når du har deltaget i Grundlovsceremonien, underskrevet ceremonierklæringen og udvekslet håndtryk med borgmesteren, vil du til ceremonien få udleveret dit statsborgerretsbevis som dokumentation for, at du er blevet dansk.
Næste grundlovsceremoni
Som følge af det danske EU-formandskab i anden halvdel af 2025, er der kun ét lovforslag om tildeling af dansk statsborgerskab i den kommende folketingssamling (2025-26).
Lovforslaget forventes fremsat i januar 2026 og træder efter planen i kraft den 1. april 2026.
Det betyder, at den næste grundlovsceremoni forventes, afholdt i perioden maj – juli 2026.
Den præcise dato bliver offentliggjort her på siden i februar 2026.
Når tilmeldingen åbner, vil det ske via denne hjemmeside. Det er muligt at medbringe op til 4 gæster til ceremonien. Antallet af gæster skal oplyses ved tilmelding.
OBS! Det er en betingelse for din deltagelse, at du udfylder og underskriver tro- og loveerklæringen, og sender den til Udlænge- og Integrationsministeriet senest 10 dage før, du skal deltage i Grundlovsceremonien. Tro- og loveerklæringen er sendt til dig fra Udlænge- og Integrationsministeriet.
Læs loven på retsinformation.dk.
Læs mere om deltagelse i Grundlovsceremonien på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
Legitimation
Til Grundlovsceremonien skal du medbringe gyldig legitimation med foto. Som gyldig legitimation kan du bruge:
- opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark,
- pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz, eller
- pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.
Grundlovsceremoni
Telefon: 73 76 76 76
Mail: grundlovsceremoni@aabenraa.dk