Gå til hovedindhold

Klimatilpasning i Aabenraa by

Gå en tur i Aabenraa og se, hvordan vi beskytter byen mod vandet. Se ruten her.

29. sep. 2025

Klimatilpasning i Aabenraa by

    Tag en tur igennem Aabenraa og få historien om Aabenraa og vandet 

    Når det regner meget eller vandet står højt i Aabenraa Fjord, kan vandet volde problemer i Aabenraa. Også Slotsmølleåen, der løber fra Rødekro og ud i fjorden kan løbe over og oversvømme byen, når der kommer meget vand.

    Derfor har Aabenraa Kommune i samarbejde med Arwos gennemført en række sammenhængende tiltag langs Slotsmølleåen fra Bønderengene og Slotsmølleåens udløb i Aabenraa Fjord, hvor der er etableret et pumpe- og sluseanlæg. 

    Følg Slotmølleåen og vandet i byen

    På denne tur kan man følge Slotsmølleåen fra Bønderengene til pumpe- og sluseanlægget og videre forbi Toldboden og til Markedspladsen, et område, som er udsat, når der er meget vand. Undervejs kan man blive klogere på klimatiltagene langs ruten: 

    Aabenraa og vandet - gårute

    Dyrskuepladsen

    På dyrskuepladsen står man ved et af de laveste områder i Aabenraa. Det laveste punkt på midten af pladsen ligger faktisk hele 42 cm under havets overflade. 

    For at beskytte pladsen mod oversvømmelser er der etableret diger langs Slotsmølleåen, og pumpestationen ved Dr. Margrethes Vej holder området tørt. 

    Søfartsbyen Aabenraa lå indtil midt i 1800-tallet isoleret fra oplandet med vådområder mod øst, syd og vest og omgivet af høje bakkedrag. Dyrskuepladen som vi kender den i dag er først blevet skabt senere ved at dræne de tidligere vådområder. 

    Bønderengene

    Både Slotsmølleåen og Hesselbæk løber gennem Bønderengene, og her løber Hesselbæk sammen med Slotsmølleåen. 

    Bønderengene er et af Aabenraa Kommunes nyeste naturområder på hele 45 hektar. Her er markerne taget ud af drift, søer er etableret, og Hesselbæk er genslynget – alt sammen for at skabe en mere artsrig og mangfoldig natur. Hesselbækkens nye forløb og udlægning af sten og grus i åen har givet ørrederne bedre muligheder for at gyde og samtidig skabt bedre forhold for alle vandlevende dyr.

    Der er også indarbejdet klimasikring. Materialet fra udgravningen af søerne er blevet brugt til at etablere diger langs engene. Digerne er med til at beskytte de tilstødende kolonihaver mod oversvømmelse. Engene bliver nemlig oversvømmet ved større mængder regn – helt med vilje – for at forsinke vandet, inden det løber videre, og dermed beskyttes byen nedstrøms. 

    Poppelallé

    Slotsmølleåen løber gennem langs Poppelallé på sin vej mod Aabenraa Fjord. For at undgå oversvømmelser er åen her indrammet af to diger. De holder vandet på plads, så Dyrskuepladsen og Campus-området ikke bliver oversvømmet.

    Poppelallé blev anlagt i 1950 og den blev tegnet af to af de største navne i dansk landskabsarkitektur - nemlig C. Th. Sørensen og J.P. Junggren Have.

    I 2019 havde poplerne nået enden på deres levetid og alleen skulle fornyes. Da alleen skulle genskabes, blev digerne forhøjet med over en meter, så de kan modstå fremtidens kraftige regnskyl. Toppen af digerne ligger i dag 2,5 m over daglig vande, hvilket er samme højde som slusen ved den nye pumpestation ved åens udløb. 

    I dag fungerer diget både som oversvømmelsessikring og som et grønt rekreativt område, hvor man kan nyde en gåtur langs åen.

    Slotsmøllen

    Ved Brundlund Slot løber Slotsmølleåen forbi Mølledammen og Slotsmøllen.  

    Tidligere løb Slotsmølleåen sammen med Mølledammen, men i 2013 blev Mølledammen og Slotsmølleåen skilt ad, og vandet i åen kan nu frit løbe forbi dammen. På den måde er det blevet lettere for fisk og anden fauna i vandløbet at passere igennem åen. Det er især vigtigt for fiskene, at de nemt kan komme længere op i åen for at gyde.  

    Da Mølledammen blev skilt fra Slotsmølleåen, blev den omdannet til en opstemmet sø, og vandstanden blev hævet ved hjælp af en spunsvæg. Vandet i Mølledammen sørger for at hjulet i Slotsmøllen kan køre.

    Adskillelsen af Slotsmølleåen og Mølledammen betyder at der kan løbe mere vand gennem Slotsmølleåen og på den måde mindskes risikoen for oversvømmelse.

    Fra Brundlund Slot løber Slotsmølleåen videre langs Møllemærsk mod Aabenraa Fjord.

    Pumpe- og sluseanlægget

    Pumpe- og sluse anlægget er placeret, hvor Slotsmølleåen løber ud i Aabenraa Fjord, og anlægget fungerer som en port mellem åen og fjorden og kan styre, hvilken vej vandet løber: 

    • Når vandstanden i fjorden stiger, lukkes slusen, så vandet ikke kan løbe baglæns ind i byen.  
    • Hvis vandstanden samtidig er høj i Slotsmølleåen, starter pumperne og leder åens vand ud i fjorden. På den måde undgår man, at åen går over sine bredder.  

    • Når det regner kraftigt sørger anlægget for, at regnvand fra byens kloakker stadig kan komme væk, selv når slusen er lukket.  

    Pumpe- og sluseanlægget stod færdigt i 2024, men blev taget i brug allerede under den voldsomme stormflod i oktober 2023. På rekordtid fik man dele af anlægget i funktion – og det blev afgørende. Slusen lukkede for vandet fra fjorden, og pumperne sørgede for, at det stigende vand i Slotsmølleåen kunne ledes væk fra byen og ud i fjorden.

    Store dele af midtbyen kunne være blevet oversvømmet, hvis ikke pumpen var blevet sat i gang i tide. På den både begrænsede man skader og omkostninger for byen.  

    Pumpe- og sluseanlægget ligger i den nordlige ende af Strandpromenaden, hvis nordlige del er hævet og sammen med pumpe-slusen udgør en vigtig del af beskyttelsen af byen. 

    Anlægget er et samarbejde mellem Aabenraa Kommune og forsyningsselskabet Arwos. 

    Toldboden 

    Den gamle toldbod fra 1854 vidner om den opblomstring i søfart og handel, som Aabenraa oplevede i midten af 1800-tallet.

    Toldboden er især kendetegnet ved det fort-lignende tårn der giver associationer til koloniarkitekturen på De Vestindiske Øer. Der er derfor også en fortælling, der siger, at tegningerne for bygningen er blevet forbyttet med den til en toldbygning på de dansk-vestindiske øer.

    Toldboden markerer overgangen fra byen til havnen. Lidt længere oppe ved Skibbrogade 22 lå indtil midt i 1700-tallet bebyggelsesgrænsen mod stranden. Det var fornuftsgrænsen, hvis man ville undgå højvande og de medfølgende oversvømmelser. 

    På hjørnet af Toldboden er der påsat mærker for tidligere stormfloder, der har ramt Aabenraa. Det højeste mærke markerer stormfloden i 1872, en af de værste stormfloder i danmarkshistorien. Mærkerne minder os om, at Aabenraa er en by, der lever sammen med vandet, og at vandet også i fremtiden vil spille en stor rolle i byens udvikling. 

    Markedspladsen

    Aabenraas historie er også en historie om oversvømmelser. Der er altid sket oversvømmelser, og byens størrelse var længe begrænset af, at områderne rundt om byen ofte blev oversvømmet.  

    Et af de steder, der ofte er blevet oversvømmet, er Markedspladsen. Pladsen er både blevet oversvømmet i forbindelse med stormflod og skybrud.  

    I 1931 betød 189 mm nedbør på bare to døgn, at pladsen blev oversvømmet. På det tidspunkt blev pladsen brugt af et cirkus, som måtte evakuere deres ansatte og cirkusdyrene til højere liggende områder. 

    Pladsen blev senest oversvømmet under stormfloden i 2023, hvor en mislykket midlertidig dæmning betød, at havvandet strømmede ind i byen.