Gå til hovedindhold

Blå Flag strande

Blå Flag kampagnen er en international kampagne som i Danmark drives af Friluftsrådet – læs mere på Blå Flags hjemmeside.

Indhold

    I Aabenraa Kommune er der peget på 11 strande, som vurderes at kunne opnå det Blå Flag. Dvs. at de opfylder de kriterier, der er opstillet fra Friluftsrådet for at få flaget tildelt. Det Blå Flag er din garanti for en høj standard inden for natur, miljø, vandkvalitet og sikkerhed.

    Der er i Aabenraa Kommune tale om følgende strande:

    • Kollund Lillestrand (drives af Kommunen)
    • Sønderhav (drives af Kommunen)
    • Varnæsvig strand (drives privat)
    • Uge Camping &Fiskesø (drives privat)
    • Sønderstrand Nord (drives af kommunen)
    • Skarrev strand (drives af kommunen)
    • Loddenhøj strand (drives af kommunen)
    • Barsø Landing (drives af kommunen)
    • Løjt Feriecenters strand (drives privat)
    • Sandskær strand (drives privat)
    • Genner Strand (drives af kommunen)

    Aktiviteter
    Med det Blå Flag hører også natur- og miljøformidlingsaktiviteter for børn og voksne i alle aldre.
    Hele sommeren kan I prøve sjove og udfordrende aktiviteter ved de mange strande og havne med Blå Flag. Se aktiviteterne i Aabenraa Kommune nederst på siden.
     

    Regler for hunde på Blå Flag strande.

    Ansøgning
    Se mere om kriterier og ansøgningsprocedurer for Blå Flag på Friluftrådets hjemmeside. Ansøgningen om Blå Flag sker hvert år senest januar måned på elektronisk ansøgningsskema. (Pris: 6000 kr./strand – 2016)

    Mulighed for lån af hjælpemidler, hvis der er behov for det til strandturen
    Der er nu mulighed for at låne to kørestole, som kørestolsbrugere kan benytte til badeturen. Hjælpemidlerne kan benyttes to dage ad gangen og kan afhentes på Møllemærsk Plejecenter i forhallen, Møllemærsk 24, 6200 Aabenraa. 

    Reservering og udlevering af kørestolene kan ske ved henvendelse til:
    Keld Svenson, tlf. 40 36 12 03, mail ksv@aabenraa.dk 

    på følgende dage og tidspunkter:
    mandag - torsdag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 samt
    fredag fra kl. 8.00 til kl. 11.00 
    Der er ferielukket i ugerne 27, 39 og 40 2025 og der vil i disse uger, ikke være muligt at låne kørestolene.

    Vilkårene for lån af hjælpemidlerne:
    Brugerne skal skylle kørestolene af med rent vand og leveres tilbage til forhallen på Møllemærsk Plejecenter.

    Aktiviteter Blå flag 2026

    10.05.2026 kl. 10-14 Kom og prøv windsurfing
    Kom og få en prøvetur (min. 12 år), Strandvej 11, 6200 Aabenraa
     
    10.05.2026 kl. 10-14 Kom og prøv havkajak
    Kom og få en prøvetur, Strandvej 7, 6200 Aabenraa
         

     

    01.07.2026 kl. 10-13 Hvad finder jeg på Genner Strand
    Vi studerer dyre og planteliv ved stranden og i vandet
     
    02.07.2026 kl. 10-13 Mennesket og Havet på Sønderhav Strand
    Vi ser på hvordan vi mennesker påvirker havmiljøet mm.
         
    03.07.2026 kl. 10-13 Krabbens dag på Loddenhøj Strand
    Kom og fang Loddenhøjs hurtigste krabbe mm.
         
    07.07.2026 kl. 10-13 Naturformidling på Sandskær Strand
    Vi studerer dyre og planteliv ved stranden og i vandet
         
    08.07.2026 kl. 10-13 Strandsafari på Skarrev Strand
    Vi tager på opdagelse i kystlandskabet og ser på dyr og planter


     

    02.08.2025 kl. 13-16 Kom og prøv Stand Up Paddle (SUP) og havkajak
    Kom og prøv en tur på Sønderstrand, Aabenraa.