Beskyttet natur

Naturbeskyttelsesloven skal beskytte landets natur og miljø. Loven indeholder bestemmelser om generel beskyttelse af forskellige naturtyper. Det betyder, at områdernes tilstand ikke må ændres uden dispensation.

Det drejer sig bl.a. om:

• søer på over 100 m2 og særligt udpegede vandløb
• heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev er beskyttet, når de enten alene, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2.500 m2. Moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2 og ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, er også omfattet af beskyttelsen.

Naturbeskyttelsesloven indeholder også bestemmelser om beskyttelse af dyre- og plantearter. Bestemmelserne omhandler blandt andet:

• beskyttelse af særlige dyrearter der ikke forsætligt må forstyrres og hvis yngle- eller rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges.
• forhindre udsætning af ikke naturligt vildtlevende dyr i naturen i Danmark.  

Du kan læse mere om beskyttede og fredede dyre- og plantearter, naturbeskyttelsesloven og beskyttede naturtyper på Miljøstyrelsens hjemmeside. Desuden kan du se, hvilke kommuner, der har ansvar for beskyttelsen af særligt truede dyr og planter også kaldet ansvarsarter.

• Beskyttede arter i Danmark
• Beskyttede naturtyper
• National naturbeskyttelse
• Naturbeskyttelsesloven

EU arbejder med at stoppe forringelser af den biologiske mangfoldighed. Ét af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er Natura 2000-direktiver. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU.

• Natura 2000 – beskytter natur i hele Europa

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du finde undervisningsmateriale om Danmarks Natur til folkeskolen. Du kan finde 216 eksempler på dansk natur – både den sjældne og den velkendte og du kan læse om, hvor du kan opleve alle de mange dyr, planter, naturtyper, sten osv.

Desuden kan du på hjemmesiden stifte bekendtskab med de 15 natursteder, der er med i Danmarks Naturkanon. Steder, som alle har noget helt særligt, der gør dem til en oplevelse at besøge.

• Miljøstyrelsen om Danmarks Naturkanon
• Miljøstyrelsen om 15 udvalgte naturområder

En dansk nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har og vil få international opmærksomhed og betydning. Nationalparkerne skal tilsammen rumme de vigtigste danske naturtyper. Skove og vores åbne kulturlandskab med dyrkede marker, græsarealer og levende hegn vil også indgå sammen med landsbyer og mindre bysamfund.

En nationalpark kan omfatte både land, fjorde og arealer på havet. 5 områder i Danmark er blevet eller på vej til at blive nationalparker:

• Nationalpark Thy – 2008
• Nationalpark Mols Bjerge – 2009
• Vadehavet – 2010
• Skjoldungernes Land – 2015
• Kongernes Nordsjælland – 2018

Du kan læse om nationalparkerne på hjemmesiden Danmarks nationalparker.

• Danmarks nationalparker

Beskyttelseslinjer beskytter forskellige landskabstyper. Der er en række regler for, hvor og hvad der må bygges i nærheden af beskyttede landskabstyper. De indebærer blandt andet, at der i nærheden af en række naturområder ikke må bygges eller ændres ved området. For alle bestemmelser gælder visse undtagelser.

Det er kommunen, som kan dispensere fra og skal holde øje med, at reglerne overholdes indenfor de fleste beskyttelseslinjer:

• skovbyggelinje
• fortidsmindebeskyttelseslinje
• kirkebyggelinje
• sø- og åbeskyttelseslinje

• Skovbyggelinjen
• Fortidsmindebeskyttelseslinjer
• Kirkebyggelinjen
• Sø- og åbeskyttelseslinjen
• Om kystnærhedszonen på Planinfo

Sten- og jorddiger er beskyttede gennem museumsloven og må derfor ikke ændres eller fjernes. Beskyttelsesordningen gælder for:

• stendiger
• offentligt ejede diger
• diger på eller ved beskyttede naturtyper
• diger angivet på 4 cm kort, dvs. diger, der fremgår på kortbladet for det pågældende område i Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk Danmark 1:25.000 (4 cm kort) i den seneste reviderede udgave forud for 1. juli 1992.

Digerne har en generel beskyttelse i museumsloven og må ikke ændres. Der er dog mulighed for, at kommunen kan dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde.

Du kan læse om beskyttede sten- og jorddiger på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside og i vejledningen.

• Beskyttede sten- og jorddiger
• Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger (pdf)

Gravhøje, ruiner, jættestuer og andre fortidsminder er beskyttede af museumsloven og må ikke forandres eller ødelægges. Beskyttelsen gælder også, selv om der ikke er sat en fredningssten ved fortidsmindet. Det er ikke tilladt at bruge metaldetektor eller dyrke jorden på fortidsmindet og i en zone på 2 meter uden om.

Kommunerne kan pleje fortidsminderne og sørge for, at de ikke ødelægges af bevoksning. Styrelsen kan desuden oplyse, hvilke fortidsminder der er på en ejendom.

Skibsvrag, der er ældre end 100 år, og fortidsminder på havbunden er også beskyttede. Hvis du finder sådanne, skal du indberette det til Kulturarvsstyrelsen, der er den centrale myndighed for beskyttelse af fortidsminder.

• Fredede fortidsminder

Klitfredede arealer findes især ved Jyllands kyster. Grænserne for de fredede arealer er afmærket på stedet. Der må ikke ændres på klitfredede arealer, og det er ikke tilladt at opføre nybebyggelse eller andre faste anlæg i klitterne. Du må heller ikke ændre anvendelsen af eksisterende bebyggelse. Desuden skal bevoksningen på klitterne beskyttes.

Det er Kystdirektoratet, der tager sig af kyst- og klitbeskyttelsen. Der bliver kun givet dispensation i ganske særlige tilfælde.

• Kystbeskyttelse
• Klitfredningslinjen
• Sådan søger du dispensation fra klitfredningslinjen

Benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering, renovering eller udvidelse af større anlæg på søterritoriet.

Betegnelse ”anlæg på søterritoriet” omfatter alle faste eller forankrede etableringer/genstande, såsom lystbådehavne, tømmerflåder, fortøjningsanlæg, telekabler, rørledninger, rør m.m.

Hvis du er utilfreds med en afgørelse om naturbeskyttelse, har du mulighed for at klage.

Den afgørelse, som du har modtaget fra myndigheden/førsteinstansen, indeholder en klagevejledning med oplysninger om klagefrist og klageberettigelse.

Hvis du ønsker at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen, skal du klage via Klageportalen, inden klagefristen udløber. Brug selvbetjeningen Klag til Miljø- og Fødevareklagenævnet (det tidligere Natur- og Miljøklagenævn)

• Ansøg om tilladelse til større anlæg på søterritoriet
• Klag til Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet
• Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelsesportal
• Planklagenævnets afgørelsesportal

• Naturfredning