Gå til hovedindhold

Kystvandråd for Aabenraa Fjord

Aabenraa Kommune har i maj 2025 fået tilsagn fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om oprettelse af et nyt Kystvandråd for Aabenraa Fjord. Med tilsagnet følger knapt 3 mio. kr. i støtte i 2025 og et betinget tilsagn om 1 mio. kr. årligt i 2026 og 2027.

4. jun. 2025

Indhold

    Formålet med Kystvandrådet er at understøtte Aabenraa Kommunes og den Lokale Trepart Lillebælt Jyllands arbejde med at nedbringe udledningen af næringsstoffer til fjorden og derved forbedre vandmiljøet.
    Aabenraa Kommune fungerer som sekretariat for Kystvandrådet, som samler en bred kreds af aktører med viden og interesse for fjorden. Rådet er sammensat af en repræsentant fra hver af følgende foreninger og organisationer: Arwos, Spiras, Sønderjyske Vandløb, Aabenraa Havn, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Sportsfiskerforeningen Aabenraa.
    Kystvandrådets opgave bliver at kortlægge de største udfordringer for vandmiljøet, målrette fremtidige indsatser og afsøge muligheder for nye eller mere effektive virkemidler. Den statslige støtte giver desuden mulighed for at inddrage eksperter i arbejdet. Resultaterne vil potentielt kunne overføres til andre fjorde i området omkring Lillebælt.

    Generelt om kystvandrådene

    Som følge af ”Aftale om et grønt Danmark” af 24. juni 2024 har 17 kommuner fået tilsagn til oprettelse af kystvandråd 2025-2027. 

    Kystvandrådene skal analysere kystvandenes væsentligste udfordringer for at opnå målopfyldelse jf. EU's Vandrammedirektivet og bidrage med viden om lokale virkemidler og analyser, der kan understøtte den lokale indsats for sundere kystvande. Kystvandrådene er rådgivende partnerskaber, der arbejder på tværs af et eller flere vandoplande i områder med et stort kvælstofindsatsbehov. Kommunerne har ansvaret for kystvandrådene og leder møderne i rådene.

    Læs mere om kystvandrådene på HER:

    https://sgavmst.dk/vandmiljoe/vandomraadeplaner/overblik-vandomraadeplanerne-2021-2027/kystvandraad-2025-2027


    Eventuelle spørgsmål kan rettes til Manja Marie Kudahl: mmku@aabenraa.dk