Gå til hovedindhold

Tøjloppemarked

Lørdag 3. oktober kl. 12-15 i Arena Aabenraa. Unge op til 25 år kan frit booke en stand

10. aug. 2026

Indhold

     

    Kom til tøjloppemarked lørdag 3. oktober kl. 12-15 i Arena Aabenraa!

    Unge op til 25 år kan frit booke en stand og sælge genbrugstøj på loppemarkedet.

    Har du tøj, der fortjener en ny chance? Med en stand kan du sælge dit tøj videre, skabe plads i garderoben og samtidig lade dit tøj få et længere liv hos en anden.

    Alle er velkomne til at besøge loppemarkedet og købe genbrugstøj.

    Kl. 12.30 Kåring af vinderen af Aabenraa Kommunes klimapris 2026

    Prisen gives til en virksomhed, institution, forening, borgergruppe eller enkeltperson, der går foran i den grønne omstilling og kan inspirere andre. 

    Kl. 13.00-14.30 Kreativ workshop med designer Caroline Hundsholt

    Besøg den kreative workshop med designer Caroline Hundsholt, hvor du kan reparere, ændre og redesigne dit tøj.

    Caroline Hundsholt arbejder til daglig med genbrugstekstiler og egne symønstre og har gennem mange år arbejdet med at give eksisterende tekstiler og tøj nye former og funktioner.

    Du kan tage et stykke tøj med hjemmefra, som trænger til en forandring eller reparation – eller måske du forelsker dig i noget på loppemarkedet, som skal redesignes.

    Caroline Hundsholt tager forskellige eksempler med på, hvordan man kan arbejde med repair og redesign, samt materialer og redskaber, som du kan bruge til dit eget projekt. Du kan lade dig inspirere af hendes eksempler eller gå helt din egen vej – der er plads til at freestyle og finde på undervejs. Du behøver ikke kunne sy i forvejen. Vi hjælper dig godt i gang.

     

    Fri entré