Arkiv og aktindsigt
Find information om byggesager på din ejendom eller søg om aktindsigt i dokumenter fra forvaltningen.
Skal du bygge til eller er dine kloakker stoppet, har du mulighed for selv at finde byggesagen og tegninger, vi har på din ejendom i vores digitale byggesagsarkiv.
Hvordan bruger jeg Weblageret?
- Gå ind på weblagers hjemmeside og benyt linket længere nede på siden
- Du skal logge ind med MitID.
- Du finder byggesagerne frem ved at søge på din adresse og husnummer
- Klik på "Vis" på venstre side og se den enkelte byggesag
Byggesagerne er scannet ind som pdf-filer, og du skal have et program på din pc, som kan læse pdf-filer.
Vi er i indkøringsfasen
Vi er stadig i gang med at opbygge weblageret, så du kan endnu ikke finde alle byggesager. Vi er dog så langt, at alle sager der er afsluttet før 2015 findes i weblageret.
Vi forventer at samtlige afsluttede sager vil være tilgængelige i starten af juni 2023
Kontakt os gerne, hvis der opstår spørgsmål eller problemer byg@aabenraa.dk
Den helt gennemarbejdede tilgang til weblager, forventer vi sker i starten af juni 2023.
Hvorfor er min byggesag låst?
Du kan opleve at støde på en sag, der er låst. Det ses ved en hængelås. Hvis det sker, kan du sende en mail til os på byg@aabenraa.dk , hvorefter vi undersøger om sagen kan låses op, og giver dig besked.
Jeg kan ikke finde min ejendom
Hvis du ikke kan søge din ejendom frem, kan det skyldes, at bygningerne er af ældre dato og der aldrig har været en byggesag på din ejendom eller byggesagen endnu ikke er overført til weblageret. Vær opmærksom på at byggesager først overføres når sagsbehandlingen er afsluttet og ibrugtagningstilladelse er meddelt.
Kontakt os
Hvis du finder fejl i weblageret eller har spørgsmål til systemet, er du velkommen at kontakte Byg via byg@aabenraa.dk
Henvendelser om aktindsigt
En anmodning om aktindsigt skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og angive det tema sagen eller dokumentet vedrører.
Vi bestræber os på, at besvare anmodningen hurtigst muligt. Du kan forvente svar inden 7 arbejdsdage.
Offentlighedsprincippet
Hvis du ønsker at få adgang til dokumenter eller oplysninger fra en offentlig myndighed mv. (f.eks. staten eller kommunen), kan du søge om aktindsigt hos myndigheden.
Offentligheden, f.eks. borgere og pressen, har som hovedregel ret til indsigt i sager i det offentlige.
Du kan få flere oplysninger om retten til aktindsigt hos den myndighed, som du ønsker aktindsigt hos. Du kan også få oplysninger om retten til aktindsigt hos Justitsministeriet.
Aktindsigt
Ifølge offentlighedsloven (OFL) har alle som udgangspunkt ret til at blive gjort bekendt med dokumenter, der indgår i den offentlige forvaltnings sagsbehandling.
Retten til aktindsigt gælder for hele den offentlige forvaltning.
Du kan som udgangspunkt få aktindsigt i alle slags dokumenter, dvs. ikke blot skriftlige dokumenter (breve, mails, sms-beskeder mv.), men også fotografier, billeder, kort, rids, film mv. Derimod gælder retten til aktindsigt ikke formløse noteringer, som en offentligt ansat nedfælder på f.eks. gule ”post-it”-etiketter under en telefonsamtale.
Undtagelser
Der er dog visse typer af sager, der ikke er omfattet af retten til aktindsigt. Det gælder:
- Straffesager (OFL § 19)
- Lovgivningssager (OFL § 20)
- Sager om ansættelse eller forfremmelse (OFL § 21, stk. 1)
- Konkrete personalesager (OFL § 21, stk. 2-5)
- Kalendersager (§ 22)
Der er også dokumenter, der ikke er omfattet af retten til aktindsigt. Det gælder bl.a. interne dokumenter (OFL § 23, stk. 1), ministerbetjeningsdokumenter (OFL § 24), oplysninger der er udvekslet med folketingsmedlemmer (OFL § 27, nr. 2), statsrådsprotokoller (OFL § 27, nr. 3) og brevveksling om retssager (OFL § 27, nr. 4).
I nogle tilfælde skal myndighederne dog trække visse faktiske oplysninger og oplysninger om eksterne og interne faglige vurderinger ud af et dokument og give aktindsigt i disse oplysninger, selv om dokumentet er undtaget fra aktindsigt (såkaldt ekstraheringspligtige oplysninger).
Det gælder dog ikke, hvis det vil indebære et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, hvis de pågældende oplysninger fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med aktindsigt, eller hvis oplysningerne allerede er offentligt tilgængelige (OFL §§ 28-29).
Retten til aktindsigten er også begrænset af de offentligt ansattes tavshedspligt vedrørende enkeltpersoners private forhold (OFL § 30, nr. 1) eller visse oplysninger om erhvervsmæssige forhold (OFL § 30, nr. 2). Derudover kan retten til aktindsigt begrænses af hensyn til:
- Statens sikkerhed og rigets forsvar (OFL § 31)
- Udenrigspolitiske interesser mv. (OFL § 32)
- Forebyggelse, efterforskning, sigtede, vidner mv. (OFL § 33, nr. 1)
- Kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed (OFL § 33, nr. 2)
- Det offentliges økonomiske interesser (OFL § 33, nr. 3)
- Forskeres og kunstneres originale idéer (OFL § 33, nr. 4)
- Private eller offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse er påkrævet efter forholdets særlige karakter (OFL § 33, nr. 5)
- Tavshedspligt (OFL § 35)
Partsaktindsigt
Udover retten til aktindsigt i medfør af offentlighedsloven har du som part i en sag i det offentlige også ret til partsaktindsigt. Reglerne om partsaktindsigt følger af forvaltningsloven.
Gennem partsaktindsigt kan du normalt få flere oplysninger om din sag, end andre vil kunne få efter den almindelige ret til aktindsigt efter offentlighedsloven.
Som part kan du også bemyndige en anden til at søge indsigt på dine vegne.
Søg aktindsigt
Alle har ret til at søge om aktindsigt uanset statsborgerskab, bopæl og som udgangspunkt også alder og mental tilstand. Der er heller ingen krav om, at du skal begrunde din anmodning om aktindsigt, og du behøver ikke selv at være involveret i sagen. Som part i sagen vil du dog ofte kunne få flere oplysninger.
Søger børn under 15 år om aktindsigt, vil afgørelsen afhænge af, om barnet har den fornødne modenhed til at forstå, hvad aktindsigt i de pågældende dokumenter indebærer. Myndigheden vil normalt være afskåret fra at give et barn aktindsigt, hvis forældremyndighedsindehaveren modsætter sig, at barnet bliver gjort bekendt med sagens dokumenter.
Hvis du vil klage over afslag på aktindsigt
Får du afslag på din anmodning om aktindsigt, har du krav på at få en begrundelse for afslaget og en klagevejledning.
Hvis du er utilfreds med et helt eller delvist afslag på aktindsigt, kan du klage direkte til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrører.
Du skal sende din klage til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne myndighed skal inden for syv arbejdsdage beslutte, om afslaget skal fastholdes. Hvis myndigheden fastholder afgørelsen, skal myndigheden sende din klage videre til klageinstansen. Klageinstansen vil herefter som udgangspunkt skulle afgøre din klagesag inden 20 arbejdsdage.
Er du fortsat utilfreds med afgørelsen, når du har brugt de klagemuligheder, du er blevet vejledt om, kan du klage til Folketingets Ombudsmand.
Du kan også klage til Folketingets Ombudsmand over den behandling, du eller en sag har fået af myndighederne – f.eks. at myndigheden har været for længe om at behandle sagen, eller at myndigheden har vejledt forkert.
Offentlighed i forvaltningen
Offentlighedsloven sikrer alle borgere ret til indsigt i sager i den offentlige forvaltning
Hvis du ønsker at få adgang til dokumenter eller oplysninger fra en offentlig myndighed mv. (fx staten eller kommunen), kan du søge om aktindsigt hos myndigheden.
Offentligheden, fx borgere og pressen, har som hovedregel ret til indsigt i sager i det offentlige.
Du kan få flere oplysninger om retten til aktindsigt hos den myndighed, som du ønsker aktindsigt hos. Du kan også få oplysninger om retten til aktindsigt hos Justitsministeriet.
Ifølge offentlighedsloven (OFL) har alle som udgangspunkt ret til at blive gjort bekendt med dokumenter, der indgår i den offentlige forvaltnings sagsbehandling.
Retten til aktindsigt gælder for hele den offentlige forvaltning.
Du kan som udgangspunkt få aktindsigt i alle slags dokumenter, dvs. ikke blot skriftlige dokumenter (breve, mails, sms-beskeder mv.), men også fotografier, billeder, kort, rids, film mv.
Derimod gælder retten til aktindsigt ikke formløse noteringer, som en offentligt ansat nedfælder på fx gule ”post-it”-etiketter under en telefonsamtale.
Der er dog visse typer af sager, der ikke er omfattet af retten til aktindsigt. Det gælder:
- Straffesager (OFL § 19)
- Lovgivningssager (OFL § 20)
- Sager om ansættelse eller forfremmelse (OFL § 21, stk. 1)
- Konkrete personalesager (OFL § 21, stk. 2-5)
- Kalendersager (§ 22)
Der er også dokumenter, der ikke er omfattet af retten til aktindsigt. Det gælder bl.a. interne dokumenter (OFL § 23, stk. 1), ministerbetjeningsdokumenter (OFL § 24), oplysninger der er udvekslet med folketingsmedlemmer (OFL § 27, nr. 2), statsrådsprotokoller (OFL § 27, nr. 3) og brevveksling om retssager (OFL § 27, nr. 4).
I nogle tilfælde skal myndighederne dog trække visse faktiske oplysninger og oplysninger om eksterne og interne faglige vurderinger ud af et dokument og give aktindsigt i disse oplysninger, selv om dokumentet er undtaget fra aktindsigt (såkaldt ekstraheringspligtige oplysninger).
Det gælder dog ikke, hvis det vil indebære et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, hvis de pågældende oplysninger fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med aktindsigt, eller hvis oplysningerne allerede er offentligt tilgængelige (OFL §§ 28-29).
Retten til aktindsigten er også begrænset af de offentligt ansattes tavshedspligt vedrørende enkeltpersoners private forhold (OFL § 30, nr. 1) eller visse oplysninger om erhvervsmæssige forhold (OFL § 30, nr. 2). Derudover kan retten til aktindsigt begrænses af hensyn til:
- Statens sikkerhed og rigets forsvar (OFL § 31)
- Udenrigspolitiske interesser mv. (OFL § 32)
- Forebyggelse, efterforskning, sigtede, vidner mv. (OFL § 33, nr. 1)
- Kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed (OFL § 33, nr. 2)
- Det offentliges økonomiske interesser (OFL § 33, nr. 3)
- Forskeres og kunstneres originale idéer (OFL § 33, nr. 4)
- Private eller offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse er påkrævet efter forholdets særlige karakter (OFL § 33, nr. 5)
- Tavshedspligt (OFL § 35)
Udover retten til aktindsigt i medfør af offentlighedsloven har du som part i en sag i det offentlige også ret til partsaktindsigt. Reglerne om partsaktindsigt følger af forvaltningsloven.
Gennem partsaktindsigt kan du normalt få flere oplysninger om din sag, end andre vil kunne få efter den almindelige ret til aktindsigt efter offentlighedsloven.
Som part kan du også bemyndige en anden til at søge indsigt på dine vegne.
Alle har ret til at søge om aktindsigt uanset statsborgerskab, bopæl og som udgangspunkt også alder og mental tilstand. Der er heller ingen krav om, at du skal begrunde din anmodning om aktindsigt, og du behøver ikke selv at være involveret i sagen. Som part i sagen vil du dog ofte kunne få flere oplysninger.
Søger børn under 15 år om aktindsigt, vil afgørelsen afhænge af, om barnet har den fornødne modenhed til at forstå, hvad aktindsigt i de pågældende dokumenter indebærer. Myndigheden vil normalt være afskåret fra at give et barn aktindsigt, hvis forældremyndighedsindehaveren modsætter sig, at barnet bliver gjort bekendt med sagens dokumenter.
For at få aktindsigt skal du henvende dig til den myndighed, der har den sag, du ønsker aktindsigt i. Du kan henvende dig mundtligt eller skriftligt. Myndigheden afgør så hurtigt som muligt, om din anmodning om aktindsigt kan imødekommes.
Myndigheden skal færdigbehandle din anmodning om aktindsigt inden syv arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af fx sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Hvis myndigheden ikke kan behandle din anmodning inden syv arbejdsdage, skal myndigheden give dig besked om årsagen til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen forventes færdigbehandlet.
Hvis en myndighed ikke har færdigbehandlet din anmodning om aktindsigt inden 14 arbejdsdage efter modtagelsen, kan du klage over sagsbehandlingstiden til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den pågældende sag.
Får du afslag på din anmodning om aktindsigt, har du krav på at få en begrundelse for afslaget og en klagevejledning.
Hvis du er utilfreds med et helt eller delvist afslag på aktindsigt, kan du klage direkte til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrører.
Du skal sende din klage til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne myndighed skal inden for syv arbejdsdage beslutte, om afslaget skal fastholdes. Hvis myndigheden fastholder afgørelsen, skal myndigheden sende din klage videre til klageinstansen. Klageinstansen vil herefter som udgangspunkt skulle afgøre din klagesag inden 20 arbejdsdage.
Er du fortsat utilfreds med afgørelsen, når du har brugt de klagemuligheder, du er blevet vejledt om, kan du klage til Folketingets Ombudsmand.
Du kan også klage til Folketingets Ombudsmand over den behandling, du eller en sag har fået af myndighederne – fx at myndigheden har været for længe om at behandle sagen, eller at myndigheden har vejledt forkert.
Lovgivning
Reglerne om aktindsigt og offentlighed fremgår af lov om offentlighed i forvaltningen.
Er du part i en sag, kan du også søge om partsaktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven.
Ønsker du indsigt i, hvilke oplysninger en myndighed behandler om dig, kan du anmode om dette i medfør af reglerne i databeskyttelseslovgivningen.
Ønsker du aktindsigt i miljøoplysninger, kan du finde reglerne i miljøoplysningsloven.
Skrevet af Justitsministeriet
Relaterede sider
Kontaktinfo
Team Byg
Telefon: 7376 7347
Mail: byg@aabenraa.dk
Ovenstående e-mailadresse må ikke indeholde personlige oplysninger. Skal du sende personlige oplysninger sikkert kan du gøre det her fra e-Boks.