logo

Tidlig Forebyggelse

I de fleste tilfælde gives støtte til børn og unge med særlige behov ambulant; dvs. samtidig med at barnet/den unge bor hjemme og går i normal skole eller daginstitution.

Indhold

    Familier med børn i alderen 0– 17 år kan henvende sig til Tidlig Forebyggelse.

    Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre om vores tilbud, du kan finde vores kontaktoplysninger i højre side. Du kan også læse mere på vores hjemmeside: www.tidligforebyggelse.dk.

    Hos Tidlig Forebyggelse kan vi bl.a. tilbyde:

    Et individuelt skræddersyet forløb

    Et samarbejde startes op med at vi mødes med familien for at høre hvad I ønsker der skal være anderledes i jeres familie.

    Ud fra de mål skræddersyr vi et forløb til jer.

    Et forløb kan f.eks bestå af:

    • Familiesamtaler
    • Forældresamtaler
    • Møde med netværk
    • Individuelle samtaler
    • Hjemmeopgaver
    • Praktiske opgaver.

    Grupper

    I Tidlig Forebyggelse oplever vi stor effekt af gruppeforløb og arbejder gerne med grupper.

    Eksempelvis har vi udviklet følgende gruppeforløb:
    - "Forstå din teenager"
    - Gruppe til børn der har søskende med ADHD /autisme
    - "Hele børn" -gruppe til skilsmissefamilier

    Vi udvikler hele tiden nye gruppetilbud afhængigt af behov.