Samarbejde mellem dagtilbud og sundhedsplejen
Her kan du læse mere om Samarbejde mellem dagtilbud og sundhedsplejen i Aabenraa Kommune.
I Aabenraa Kommune har vi fokus på at skabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgangene fra et tilbud til et andet. Det er et af kernepunkterne i Sund Opvækst – Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sundhedsplejen og dagtilbud i Aabenraa Kommune prioriterer derfor et tæt samarbejde. Målet er, at alle børn i kommunen har et godt børneliv i trygge, sunde og udviklende rammer i familien og dagtilbud.
Med udgangspunkt i Sund Opvækst og den nye dagtilbudslov er der formuleret retningslinjer for samarbejdet mellem sundhedsplejen og dagtilbud. Retningslinjerne indeholder aftaler om:
- overlevering af oplysninger mellem sundhedsplejen og dagtilbud
- samarbejde mellem sundhedsplejen og dagtilbud i forhold til børn, der allerede er optaget i dagtilbud