Rehabiliteringsplads
Døgnrehabilitering foregår på Aabenraa Kommunes Rehabiliterings- og Korttidscenter i Rødekro.
Om Aabenraa Kommunes Rehabiliterings- og Korttidscenter
Formålet med en rehabiliteringsplads på Rehabiliterings- og Korttidscentret i Rødekro er at tilbyde intensiv, individuel og målrettet genoptræning og rehabilitering hele døgnet i en afgrænset periode.
Det er målet, at du i højere grad vil være i stand til at klare dig selv i hverdagen og vil efterspørge mindre hjælp fra kommunen efter ophold på rehabiliteringscentret i en døgnrehabiliteringsplads.
Hvem kan tilbydes en rehabiliteringsplads?
Målgruppen for en rehabiliteringsplads på Aabenraa Kommunes Rehabiliterings- og Korttidscenter er borgere, som udskrives fra sygehuset med en eller flere komplekse sygdomme eller anden svækkelse, og mennesker, som er særligt sårbare eller har lav egenomsorgsevne. Det er også muligt at komme på ROK direkte fra hjemmet, hvis du har behov for døgnrehabilitering for at forbedre dine evner til at klare flere ting selv i hverdagen.
Generelt gælder det, at personerne skal have et udbytte af rehabiliteringen. Dvs. at de skal kunne få positivt gavn af et døgndækket, tværfagligt og tidsbegrænset forløb og er indstillet på at indgå i et aktivt samarbejde omkring forløbet.
Egenbetaling
Du skal selv betale for forplejning, vask og leje af linned, når du er på rehabiliteringscentret. Taksterne fastsættes af kommunalbestyrelsen og fremgår af det bevillingsbrev, du får forud for opholdet.
Kontakt Aabenraa Kommunes Rehabiliterings- og Korttidscenter
Aabenraa Kommunes Rehabiliterings- og Korttidscenter
Funkevej 9A
6230 Rødekro
Tlf.: 7376 6200
Tlf.: 7376 6220 (for sundhedsfaglige)
Har du spørgsmål om bevillinger, takster, bolig, kvalitetsstandarder, kan du kontakte:
Visitation & Understøttelse
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf.: 7376 7676 (Alle hverdage fra kl. 08.00-13.00 på - onsdag lukket)