Gå til hovedindhold

- Jeg har det godt, når DU er her

På aftenvagten med Louis Olesen fra Hjemme- og Sygeplejen

18. dec. 2025

Indhold

    Uret viser 15:33 på en klar og råkold november-eftermiddag. 29-årige Louis Olesen scanner sit kort og lukker sig ind i Hjemme- og Sygeplejens kontor midt i Aabenraa. Han er aftenvagt og inde i varmen på kontoret sidder tre kolleger allerede om det runde bord, der står i midten af lokalet. Med et par historier og lidt gulerodskage er de så småt ved at gøre sig klar til aftenens køreture rundt i byen. 

    For cirka et år siden begyndte Louis Olesen og kollegerne i Hjemme- og Sygeplejen at arbejde i mindre hold. Derfor kender Louis både sine kollegaer og de mennesker han skal besøge på aftenens rute rigtig godt. 

    - "Hvem skal op til Lars i dag?" Spørger en kollega ud i rummet og nævner en lang række punkter som kollegaen skal være opmærksom på.

     - Det allervigtigste, når du møder dem, du skal hjælpe, det er, at du er smilende og positiv. Så bliver det hele nemmere, og man får selv så meget igen.   

    - Jeg spørger fx: ”hvordan har du det?” Og så er der en borger, der plejer at sige: ”Jeg har det godt, nu når du er her.” Og så bliver mit hjerte sådan lidt…ja, jeg får faktisk næsten lyst til at græde, indrømmer Louis Olesen. 

    Sygdom på første stop
    Louis har været ansat i Aabenraa Kommune i fem år. Han startede med at være vikar, men allerede efter et par måneder blev han fastansat. 

     

    (Artiklen fortsætter under billedet)

    Louis Olesen kører lidt forsinket videre fra dagens første besøg.

     - Jeg vidste ikke så meget om arbejdet dengang, jeg startede. Jeg ville gerne bare prøve det. I dag elsker jeg mit arbejde - både borgerne og kollegaerne. Og når jeg lægger mig på min seng om aftenen, så har jeg det godt indeni, fortæller Louis Olesen. 

    Dagens første stop på Louis rute er hos en ældre dame, der bor alene i en lejlighed på 4. sal. Med det samme Louis træder ind i lejligheden står det klar, at kvinden har det rigtig dårligt. Hun klager især over mavesmerter og Louis tilkalder derfor en sygeplejerske. 

    Jeg spørger fx: ”hvordan har du det?” Og så er der en borger, der plejer at sige: ”Jeg har det godt, nu når du er her.” Og så bliver mit hjerte sådan lidt…ja, jeg får faktisk næsten lyst til at græde

    Louis Olesen, medhjælper i Hjemme- og Sygeplejen

    Da Louis igen sidder i bilen med sin iPad, lægger han et ekstra besøg hos kvinden ind i sin egen plan for aftenen, så han kan tjekke op på hendes tilstand. 

    Har du besøg?

     ”Hej, hvordan går det? – har du besøg?” Spørger Louis, mens han går gennem stuen hos den næste borger, han besøger. Hun er 90 år gammel og sidder ved et lille bor ved vinduet i den anden ende af rummet sammen med en næsten jævnaldrende veninde. De nyder et glas vin og udsigten ud over fjorden. 

    Selv om Louis forsøger at overbevise hende, vil kvinden ikke forstyrres med toiletbesøg, som hun skal have hjælp til.  

    - Hvor længe er det siden sidst? Kl. 14? Jeg tror altså, det er en god ide lige at få det ordnet, insisterer Louis. 

    - Det var godt vi lige fik det ordnet, siger kvinden stille til Louis, da han er på vej videre igen, og hun har fået hjælp til både toiletbesøg og til at få taget sin medicin. 

    Videre på ruten er langt fra alle så heldige at have hyggeligt selskab. Nogle ældre er alene det meste af dagen og Louis mærker deres glæde, når han kommer og hjælper dem. 

    - Jeg kender dem alle sammen så godt nu. Nogle elsker at drille mig og lave sjov - men det er forskelligt, og de har hver især brug for forskellige ting. Det vigtigste er, at man er smilende, når man kommer ind hos dem. At man ikke kommer og ser sur ud. Kom smilende på arbejde. Det er mit vigtigste råd, forklarer Louis Olesen, der har sat sig det mål for fremtiden at blive leder inden for plejeområdet. 

    Da Louis igen besøger damen med ondt i maven senere på aftenen, har hun fået det bedre. Resten af aftenen går problemfrit og klokken 23.27 triller Louis nok engang ind på parkeringspladsen foran Hjemme- og Sygeplejen i det centrale Aabenraa. Louis låser bilnøglen i skabet og går ind på teamets store kontor, hvor kun radiatorernes kamp for at holde frostgraderne ude høres, mens Louis og kollegaerne skriver de sidste beskeder på deres iPads til det næste vagthold, der møder ind.  



    Læs mere om hvorfor du skal søge job i Hjemme- og Sygeplejen længere nede på denne side. 
    Klokken 23.27 triller Louis Olesen ind på parkeringspladsen ved Hjemme- og Sygeplejen midt i Aabenraa. 

      En sand kliché

      En af Louis Olesens kolleger er social- og sundhedshjælper Heidi Bojsen. Hun lavede et stort skifte i sit arbejdsliv da hun for 6 år siden startede i Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune efter at have været kontoransat i mange år.

      - Jeg har aldrig fortrudt det. Det er mit kald det her. Siden har jeg også taget en uddannelse. Det er jeg meget stolt af. Jeg kunne tage den på 17 uger, fordi jeg havde så meget praktisk erfaring. Det er ikke ensbetydende med, at vores ufaglærte gør et dårligt stykke arbejde. Slet ikke. Men jeg er stolt af min fagnål, siger Heidi Boysen og kigger ned på den lille gyldne emblem, der hænger på hendes bryst. Et emblem man får, som færdiguddannet og symboliserer faglig stolthed

      - Ja, jeg er bange for at tabe den, smiler hun.

      Det kan lyde som en kliché, men det Heidi Bojsen bedst kan lide ved sit job er, at hun betyder noget for andre mennesker.

      - Jeg kan se på ”mine” borgere, at jeg har gjort en forskel, når jeg har været hos dem. Som medarbejdere er jeg ærekær. Jeg står inde for det arbejder, jeg laver, og når en af ”mine borgere” har brug for hjælp, så går jeg rigtig lang for at undersøge alt det jeg kan, så de kan få den hjælp, de har brug for, fortæller Heidi Boysen.

      Noget andet Heidi er glad for er hendes forhold til kollegerne.

      - Jeg sætter pris på ærligheden, vi kolleger har mellem os, og at de andre ved at de kan komme til mig, og så dét at de har tillid til mig. Jeg har arbejdet fire år som ufaglært og prøvede så en måned på plejehjem men det er hjemmeplejen jeg brænder for.

      - Vi har en fælleschat på vores telefoner. Har vi brug for hjælp, så skriver vi derinde. Og hvis vi har tid i overskud – så skriver eller ringer vi også, og så kommer vi ud og hjælper hinanden, forklarer Heidi Bojsen.

      Heidi Bojsen drømmer om at uddanne sig videre, gerne inden for demensområdet.

      - Du skal ikke være bange for, at du ikke kan

      Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune var et af de første steder i Danmark, hvor man gik over til at arbejde i små, faste og selvstændige teams. Snart gør man det i hele Danmark. 

      - Det er en stor fordel, for så kender vi de mennesker, vi besøger. Om man er sygeplejerske, SOSU-hjælper, ufaglært eller rengøringspersonale, så arbejder vi som et hold for at gøre det bedst muligt for borgeren og hjælper hinanden med de arbejdsopgaver, som der nu engang er, fortæller leder af Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune Birgit Møller Johannsen,

      Én af de medarbejdere, der er rigtig glad for sit hold er 29-årige Esther Njogu, der er SOSU-hjælper på et hold, der dækker den nordlige del af Aabenraa by.

      - I mit team arbejder vi virkelig godt sammen. Vi knokler, og så snakker vi meget sammen og er virkelig gode ved hinanden. Vi har det der samarbejde, som bare fungerer. Vi er også gode til at mærke efter, hvis én har det dårligt også uden for arbejder, fortæller Esther Njogu.

      - Jeg bliver stolt, når gør en forskel. Det kan være små ting som man måske ikke altid lægger mærke til. Mange har ikke andre at snakke med og ser frem til at du kommer og besøger dem, så man gør en forskel for dem, fortæller Esther Njogu. 

      - Du skal ikke være bange for, at du ikke kan, så hvis du har tænkt over det og har interesse for arbejdet og føler det inden i, så skal du søge, fortsætter Esther Njogu.

      Og Esthers chef Birgit Møller Johannsen stemmer i.

      - I Hjemme- og Sygeplejen får du ikke bare et job, der skal gøres. Du får indflydelse og mulighed for at være med til at planlægge dit arbejdsliv, så det passer med dit privatliv.

      - Vi har en åben, ærlig og humoristisk kultur, hvor der er plads til alle, og hvor vi løfter i flok. Når det går stærkt, hjælper vi hinanden og vi husker også at grine sammen, lover Birgit Møller Johannsen.