- Jeg har det godt, når DU er her
På aftenvagten med Louis Olesen fra Hjemme- og Sygeplejen
Indhold
Uret viser 15:33 på en klar og råkold november-eftermiddag. 29-årige Louis Olesen scanner sit kort og lukker sig ind i Hjemme- og Sygeplejens kontor midt i Aabenraa. Han er aftenvagt og inde i varmen på kontoret sidder tre kolleger allerede om det runde bord, der står i midten af lokalet. Med et par historier og lidt gulerodskage er de så småt ved at gøre sig klar til aftenens køreture rundt i byen.
For cirka et år siden begyndte Louis Olesen og kollegerne i Hjemme- og Sygeplejen at arbejde i mindre hold. Derfor kender Louis både sine kollegaer og de mennesker han skal besøge på aftenens rute rigtig godt.
- "Hvem skal op til Lars i dag?" Spørger en kollega ud i rummet og nævner en lang række punkter som kollegaen skal være opmærksom på.
- Det allervigtigste, når du møder dem, du skal hjælpe, det er, at du er smilende og positiv. Så bliver det hele nemmere, og man får selv så meget igen.
- Jeg spørger fx: ”hvordan har du det?” Og så er der en borger, der plejer at sige: ”Jeg har det godt, nu når du er her.” Og så bliver mit hjerte sådan lidt…ja, jeg får faktisk næsten lyst til at græde, indrømmer Louis Olesen.
Sygdom på første stop
Louis har været ansat i Aabenraa Kommune i fem år. Han startede med at være vikar, men allerede efter et par måneder blev han fastansat.
(Artiklen fortsætter under billedet)
- Jeg vidste ikke så meget om arbejdet dengang, jeg startede. Jeg ville gerne bare prøve det. I dag elsker jeg mit arbejde - både borgerne og kollegaerne. Og når jeg lægger mig på min seng om aftenen, så har jeg det godt indeni, fortæller Louis Olesen.
Dagens første stop på Louis rute er hos en ældre dame, der bor alene i en lejlighed på 4. sal. Med det samme Louis træder ind i lejligheden står det klar, at kvinden har det rigtig dårligt. Hun klager især over mavesmerter og Louis tilkalder derfor en sygeplejerske.
Jeg spørger fx: ”hvordan har du det?” Og så er der en borger, der plejer at sige: ”Jeg har det godt, nu når du er her.” Og så bliver mit hjerte sådan lidt…ja, jeg får faktisk næsten lyst til at græde
Louis Olesen, medhjælper i Hjemme- og Sygeplejen
Da Louis igen sidder i bilen med sin iPad, lægger han et ekstra besøg hos kvinden ind i sin egen plan for aftenen, så han kan tjekke op på hendes tilstand.
Har du besøg?
”Hej, hvordan går det? – har du besøg?” Spørger Louis, mens han går gennem stuen hos den næste borger, han besøger. Hun er 90 år gammel og sidder ved et lille bor ved vinduet i den anden ende af rummet sammen med en næsten jævnaldrende veninde. De nyder et glas vin og udsigten ud over fjorden.
Selv om Louis forsøger at overbevise hende, vil kvinden ikke forstyrres med toiletbesøg, som hun skal have hjælp til.
- Hvor længe er det siden sidst? Kl. 14? Jeg tror altså, det er en god ide lige at få det ordnet, insisterer Louis.
- Det var godt vi lige fik det ordnet, siger kvinden stille til Louis, da han er på vej videre igen, og hun har fået hjælp til både toiletbesøg og til at få taget sin medicin.
Videre på ruten er langt fra alle så heldige at have hyggeligt selskab. Nogle ældre er alene det meste af dagen og Louis mærker deres glæde, når han kommer og hjælper dem.
- Jeg kender dem alle sammen så godt nu. Nogle elsker at drille mig og lave sjov - men det er forskelligt, og de har hver især brug for forskellige ting. Det vigtigste er, at man er smilende, når man kommer ind hos dem. At man ikke kommer og ser sur ud. Kom smilende på arbejde. Det er mit vigtigste råd, forklarer Louis Olesen, der har sat sig det mål for fremtiden at blive leder inden for plejeområdet.
Da Louis igen besøger damen med ondt i maven senere på aftenen, har hun fået det bedre. Resten af aftenen går problemfrit og klokken 23.27 triller Louis nok engang ind på parkeringspladsen foran Hjemme- og Sygeplejen i det centrale Aabenraa. Louis låser bilnøglen i skabet og går ind på teamets store kontor, hvor kun radiatorernes kamp for at holde frostgraderne ude høres, mens Louis og kollegaerne skriver de sidste beskeder på deres iPads til det næste vagthold, der møder ind.